LYKKEHUS, Karen Emilie

  Notater:

Født: Side 288.
Faddere:
Skomager Hansen, Frederiksberg
Vicevært Olsen, Frederiksberg
? Hansen, Aalborggade 23, 1.
Moderen

Politiets registerblade:
01.05.1918: Sølvgade 20, kælderen tv., hos Hjemmet.

Gift i Frederiksberg Kirke 24. maj 1928 med ungkarl, grosserer Carl Christian Henningsen af Gl. Kongevej 86B 3., født i København, Sankt Matthæus Sogn, den 11. marts 1897, søn af afd. handelsfuldmægtig Viggo Henningsen og efterl. hustru Eveline Katharina, f. Lohmann, boende Gl. Kongevej 86B 3. - Karen Emilie Lykkehus, ungpige, skuespillerinde af Livjægergade 16 st. - Parret skilt 1944. Karen Emilie Lykkehus genantog sit pigenavn 19. april 1985.

Dansk kvindebiografisk leksikon:
Få skuespillere har i vor tid været i besiddelse af så megen oplagt egnethed for skuespillerfaget som netop KL. Men for hende fik det den virkning, at hun altid spillede, som gjaldt det livet, og at hendes personlige tilværelse kom til at få en fatal virkning på hendes teaterkarriere. Det kom tydeligt frem, da hun i 1987 på Boldhusteatret fortalte om sit liv under overskriften Mit forunderlige liv. KL blev født i en halvanden værelses kælderlejlighed i Sølvgade. Faderen var lappeskomager, og moderen gjorde rent, men den lille Karen blev forkælet og havde en lykkelig barndom. Allerede meget tidligt vidste hun, at hun ville være skuespiller. Hun debuterede 1925 i Strindbergs Svanhvide på Dagmarteatret, og derefter spillede hun en række ungpigeroller på Det Ny Teater. Så fulgte en toårig læretid på Det Kgl. Teaters elevskole, der afsluttedes 1928. Da Bodil Ipsen og Poul Reumert i 1930 vendte tilbage til Dagmarteatret, fulgte KL med og spillede bl.a. sammen med den svenske skuespiller G. Ekman i den løsslupne farce Den grønne Elevator. 1930'erne blev et rigt tiår for hende, et af højdepunkterne blev rollen som fru Larsen i Kjeld Abells Melodien der blev væk på Riddersalen 1935.
Men så gik det galt for KL, en stor angst for ikke at slå til drev hende ud i narkotikamisbrug. Ved sin moders og en venindes hjælp lykkedes det hende imidlertid at blive giftfri. Reelt var hun borte fra scenen i 15 år. Hun fik sit comeback som 54-årig som den ukuelige Mrs. Savage i det amerikanske stykke De kloge og de gale på Riddersalen, en rolle, hun i øvrigt spillede igen i 1980 på Scala, det senere Nørrebros Teater. Hendes talent havde ikke taget skade ved at ligge brak, tværtimod viste det sig at have fået tilføjet en ny dimension, noget uberegneligt, uhyggeligt, som man ikke før havde mødt hos hende. Det gjorde bl.a. hendes fremstilling af fru Gruesen i C.E. Soyas Parasitterne uforglemmelig og fik de ejendommelige ting, personerne i de absurde stykker siger og gør, til at ophøre med at være blotte postulater. De fik en ægthed, en overbevisning, der væsentligt bidrog til stykkernes succes. Det gjaldt fx H. Pinters Fødselsdagsselskabet, der opførtes på Fiolteatret i 1963, og hvor hun spillede Meg. Ligeledes hendes to roller på Comediehuset i 1965, nemlig Mor i E. Albees Den amerikanske drøm og Første kvinde i S. Becketts Spil.
KL optrådte endvidere i en lang række film. Allerede i 1933 medvirkede hun i George Schneevoigts De blaa Drenge. I 1946 spillede hun Sørine i Bjarne Henning-Jensens filmatisering af Martin Andersen Nexøs Ditte Menneskebarn. For sin hovedrolle som Dagmar i Jon Bang Carlsens film Næste stop \endash Paradis modtog hun i 1980 en Bodil-pris.
Svend Christiansen

Dansk skuespiller.
Kilde: "Kendtes Gravsted".

  Om :

• Politiets Mandtalslister, 01.05.1918, Sølvgade 20, kælderen t.v., København.