ØSTERGAARD, Jacob Andersen

  Notater:

Kilde: Ole H. Damgaard, 2015.

Født: Side 34.

Jacob Andersen Østergaard overtog 1861 fødegården Østergaard, matr. nr. 1a, i Grønninghoved i Vejstrup sogn, efter sin far, der var syg. Han var senere sognefoged i Vejstrup sogn og blev Dannebrogsmand.

Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger, 13. maj 1909:
Konkurs
(Kolding Herreds Skifteret)
Gaardejer Jacob Andersen Østergaard af Grønninghoved i Vejstrup Sogn.

I 1906 nævnes det, at han driver gården sammen med sønnen Peter Hansen Østergaard, og i 1910 rejste Jacob Andersen Østergaard og hustruen Karen til USA, hvor 5 af deres børn var bosiddende.

I ægteskabet var der 9 børn.

Jacob Andersen Østergaard var medlem af Skamlingsbankeselskabets bestyrelse fra 1876 til 1908.

Støtten på Skamlingsbanken

I marts 1864 sprængte prøjsiske tropper den nationale mindestøtte på Skamlingsbanken. Myndighederne konfiskerede blokkene fra mindestøtten og satte dem 3 uger senere på offentlig auktion. I Skamlingsbankeselskabets protokol beskriver formanden, gårdejer Simon P. Raben, Vonsild forløbet af auktionen:

Fra Skamlingsbankeselskabets Protokol:

Gaardejer Simon P. Raben

"Jeg henvendte mig til tvende paalidelige danske Mænd blandt de tilstedeværende, Johs. Petersen fra Bøgelund ved Dalby og Jacob Østergaard fra Grønninghoved, og traf med dem den Aftale, at de vekselvis skulle byde paa de forskellige Numre, hvori Støtten opraabtes og under alle Omstændigheder uden Hensyn til Prisen søge at faa Tilslag paa samtlige Stenblokke.

Alle Stenblokkene skulle derefter, naar Forholdene tillod det, overdrages til Skamlingsbankeselskabet med fuldstændig Erstatning af Købesummen og alle andre Omkostninger. De 25 Stenblokke opraabtes i 25 Numre, og for Auktionen stod den af Magthaverne indsatte Herredsfoged fra Tyrstrup Herred.

Alle 25 numre kostede tilsammen ca. 40 Rdl. Rigsmønt. Petersen fik Tilslaget paa de fleste Numre, Østergaard købte af og til et Nummer, ind imellem de af Petersen købte Numre.

Paa en tilgrænsende Nabomark lejedes derefter Plads til at henlægge Stenblokkene paa, og Petersen og Østergaard fik Stenblokkene transporteret dertil. Her henlaa de, til Støtten atter kunne rejses, hvilket skete i Maj 1866".

TV-Syd 30. oktober 2015:

"Så er Skamlingsbankens vartegn, den næsten 16 meter høje granitsøjle, på plads igen efter en grundig renovering.

For to måneder siden blev det gamle nationale symbol, stenstøtten på Skamlingsbanken, pillet ned.

Den næsten 16 meter høje stenstøtte trængte til at blive renoveret, efter at den i 150 år havde raget op i luften som et symbol på danskheden efter nederlaget i 1864. I dag blev den sat op igen efter renoveringen.

Mindestøtten, som afspejler en væsentlig og dramatisk del af Danmarkshistorien, skulle herefter været sikret de næste mange år.

Stenhuggeren har lovet os, at støtten står sikkert de næste 200 år. Vi kan selvfølgelig ikke gardere os mod ekstremt vejr, men renoveringen har i alt fald sikret, at mindestøtten nu står godt og stabilt på toppen af Skamlingsbanken, siger projektleder Anne-Kristine Sverdrup Lauridsen fra Kolding Kommune.

Den 24. august gik arbejdet med at pille søjlen ned sten for sten i gang. De 25 sten er herefter blevet registreret og renset, og skaderne på de enkelte sten er blevet udbedret.

Samtidig er der støbt et nyt og stærkere fundament til mindestøtten. Bundstenen var revnet og stod ikke til at redde, så den er erstattet af en ny blok hentet fra den samme granitåre i Sverige som de øvrige sten. Den gamle bundsten bliver på Skamlingsbanken, men det er endnu ikke besluttet, hvad den skal bruges til.

En stor kran har løftet de 25 blokke på plads. De nederste 15 sten holdes sammen med metalwirer og fuger, mens de øverste 10 blokke er stakket oven på hinanden, hvorefter det eksisterende hul ned gennem stenene er fyldt op med beton".

Renoveringen af Skamlingsbankestøtten er en del af et stort natur- og kulturhistorisk projekt, som skal genetablere Skamlingsbanken som et nationalt samlingssted.

Projektet bliver støttet af A.P. Møller Fonden med 40 mio. kr. og kommer blandt andet til at bestå af et nyt formidlingscenter, naturgenopretning med nyt sti-net og nye scenefaciliteter.

  Om Jacob:

• FT-1840, 01.02.1840, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, gårdbygning.

• FT-1845, 01.02.1845, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, gård.

• Konfirmation, 20.03.1853, Vejstrup Kirke, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt.

• FT-1860, 01.02.1860, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, gård. Ældste hjemmeboende.

• FT-1880, 01.02.1880, Grønninghoved By, Vejstrup Sogn, gård. Gårdejer. Gift, 7 børn.

• FT-1890, 01.02.1890, Grønninghoved, Vejstrup Sogn. Gift. 7 børn.

• FT-1901, 01.02.1901, Grønninghoved, Vejstrup Sogn, matr. 1. Side 581+582. Gårdejer. Gift. 2 hjemmeboende børn (Stefan og Karoline) og 1 plejebarn Jakob Andersen Østergaard, født 25.5.1897.

• Beliggenhed: "Østergård", Gl. Skamlingvej 7, Grønninghoved By, Vejstrup, matr. 1a.

Jacob blev gift med Karen Petersdatter STRAARUP, datter af Peter Hansen STRAARUP og Kirstine DAMGAARD, den 15.07.1862 i Christiansfeld Bedesal, Tyrstrup Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt. (Karen Petersdatter STRAARUP blev født den 11.10.1842 på "Salategård", Grønninghoved, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, dåb den 29.10.1842 i Vejstrup Kirke, Vejstrup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, døde den 16.10.1911 i Riverdale, Weber, Utah, USA og blev begravet den 19.10.1911 i Mountain View, Ogden, Weber, Utah, USA.)

  Parnotater:

Viet: Side 164.
Koncession til vielse i huset udstedt af Haderslev Amtshus den 31. maj 1862. Vielsen forrettet i Christiansfeld Brudesal. Vidner 1. Brudgommens fader Hans Jørgensen Ravn, 2. Brudens fader Peter Hansen Straarup, begge af Grønninghoved.