• Født: 24.06.1920, Anderup, Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
• Dåb: 25.07.1920, i hjemmet
• Ægteskab (1): LANGHOFF, ELLEN MARIE den 29.12.1942 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
• Død: 14.03.1990, Hejlsminde, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt i en alder af 69 år
• Begravet: 17.03.1990, Aller Kirke, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt

  Om WILLY:

• Navn stavet: Villy Petersen Clausen.

• FT-1921, 01.02.1921, Stepping By, Stepping Sogn. Side 86+87. Yngste hjemmeboende barn af 7. Her er Willys fødselsår først anført som 1920, men derefter streget over og rettet til 1916. I den indtastede folketælling: 24.6.1916.

• FT-1925, 05.11.1925, Brænøre, Taps Sogn, matr. 8a m.fl. Side 85. Hjemmeboende sammen med halvbrødrene Carl og Friedrich.

• FT-1930, 05.11.1930, Ødisvej 115, Brænøre (matr. 4f). Side 44. Eneste hjemmeboende barn.

• Konfirmation, 08.04.1934, Taps Kirke, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt.

• FT-1940, 05.11.1940, Ødis By, Ødis Sogn, købmandsforretning, matr. 3m. Side 165+166. Medhjælper hos købmand Jens Birkholm.

WILLY blev gift med ELLEN MARIE LANGHOFF, datter af PETER LANGHOFF og PAULINE CHRISTINE HOHLMANN, den 29.12.1942 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt. (ELLEN MARIE LANGHOFF blev født den 27.01.1920 på "Enemark", Mørkholt, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, dåb den 15.02.1920 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, døde den 12.06.2006 på Haderslev Sygehus, Haderslev Kommune, Sønderjyllands Amt og blev begravet den 16.06.2006 i Aller Kirke, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt.)

  Parnotater:

Opslag 155 viet. Præsten var Niels Nielsen Lund (andetsteds i denne slægtstavle).

PARRETS FÆLLES BOPÆL:

Tingskovhede, Taps.
Åstorpvej 39, Sjølund.
A. L. Johansensvej 25, (Klostervangen 38), Kolding. Bygherre: Willy P. Clausen, se nedenfor.
Østergade 44, Haderslev.
Købmandsgade 4, Grønninghoved, matr. 2 m.fl. (FT-1916: matr. 2g, FT-1940: matr. 2g m.fl.). 2015: Beliggenhed svarer til 4A, den gamle opkørsel er genbrugt.
Hejlsmindebakken 24, Hejlsminde.

A. L. JOHANSENSVEJ 25, KOLDING (tidligere Klostervangen 38):

Willy P. Clausen erhvervede parcel i Haveselskabet Klostervangen den 3. november 1945 for et beløb af kr. 600.
Udstykning i december 1945, matr. 888as.
Tegning på elementhus på 56,52 m2 udfærdiget af Bech & Kildehøj, Murermestre og Entreprenører, Tøndervej 93.
1. juli 1946: Regning fra H. Overbeck, Elektrisk Lys og Kraft, på ophængning af diverse lamper, inkl. lamper, pærer, fatninger, ledninger og kontakter samt 1,5 m strygejernsledning, i alt kr. 66,06.
29. juli 1946: Regning fra Sydjydsk Cementstøberi, Carl Plougsvej 65, på kantsten og mursten, i alt kr. 48,00.
1. august 1946: Regning fra M. P. P. Vistoft, Aut. Vand- og Gasmester, på indlægning af vand i køkken og vaskehus, inkl. materialer, i alt kr. 114,95.
27. september 1946: Regning fra Bech & Kildehøj, Murermestre og Entreprenører, Tøndervej 93, på elementhus, i alt kr. 12.673,30.
18. oktober 1946: Regning fra Bech & Kildehøj, Murermestre og Entreprenører, på mørtel, cement, sten, kyllingetråd etc., i alt kr. 69,59.
1. december 1946: Regning fra H. Overbeck, Elektrisk Lys og Kraft, på installation af ringeanlæg og antenne, i alt kr. 34,49.

Huset blev solgt pr. 1. september 1947, hvor købmandsforretningen i Haderslev blev erhvervet. Adresse Østergade 44, matr. 804.

ØSTERGADE 44, HADERSLEV er en hjørneejendom med butik i stueetagen samt med lejlighed på 1. sal. Huset er opført i 1897. Da Willy og Ellen Marie overtog købmandsforretningen, var der i stueplan (106 m2) butik, kombineret kontor/lager/stue og køkken. Et par trin nede var der lager, der også blev brugt som soveværelse for hele familien. Senere blev lejligheden på 1. sal erhvervet, hvor der så blev indrettet et soveværelse til forældrene og et fælles børneværelse. Derudover var der to stuer. Køkkenet befandt sig stadig i stueplan.

Sammenbygget er der et lager på 28 m2 og et udhus på 32 m2, begge ligeledes opført i 1897.

På den anden side af Haderslev Fjord havde Willy et hønsehus, - æggene blev solgt i butikken. Willy havde også en båd liggende, da han ofte tog på fisketur.

Her ved juletid 2009 har parrets ældste datter Inger Madsen skrevet en fortælling om deres barndoms jul. Denne beretning giver et godt billede af tiden i slutningen af fyrrerne og i halvtresserne samt af datidens købmandsforretninger. Dengang blev de små detailforretninger typisk drevet af ægtepar, nogle gange assisteret af deres børn. Der var simpelthen ikke råd til at lønne ansat personale. Det blev en livsstil eller snarere en kamp at forene arbejde og familie! I Grønninghoved var der dog på et tidspunkt en kommis Johan Højsager og en pige Signe fra Fole ansat.

INGERS BERETNING:

Barndommens jul i Sønder Stenderup: Vi boede dengang i Østergade 44 i Haderslev, hvor Mor og Far havde købmandsbutik. Vi havde kun en lille lejlighed ved siden af butikken, og stuen fungerede både som lager og stue, så der var ikke plads til juletræ m.m.

Vi var på det tidspunkt tre søskende i en alder, hvor der skulle ske noget. Bedstemor og Bedstefar (Pauline og Peter Langhoff) boede i Sønder Stenderup (Skibelundvej 6), og de havde lidt mere plads end os, så der holdt vi juleaften. Bedstefar kom lillejuleaften med rutebilen til Haderslev for at hente os børn. Med sig havde han den brune jordemodertaske, - den blev brugt som indkøbstaske.

Juleaftensdag lukkede forretningen kl. 13, og når Mor og Far, godt trætte efter juletravlheden i butikken, rejste med rutebilen til Sønder Stenderup for at holde jul, sænkede julefreden sig.

Vi var til julegudstjeneste i Sønder Stenderup Kirke. Der var ingen af os, der var særligt gode til at synge, men vi tre børn ville gerne synge, - vi havde jo lært mange sange i børnehaven. Vi husker tydeligt alle tre, at de voksne sagde, at vi ikke måtte synge for højt!

Juleaftens forløb husker jeg ikke så meget om. Til gengæld husker jeg tydeligt, at vi julenat sov på loftet i jernsenge sammen med Mor og Far. Der var ingen værelser, - kun et stort, åbent loft, hvor der var meget koldt, så det var dejligt trygt og godt at putte sig under de store, tykke dyner hos Mor og Far. Vi kom op på loftet gennem en luge i køkkenet. Der var ingen trappe, - kun en stige at kravle op ad. Jeg husker julen der som noget rigtigt dejligt.

Senere fik vi en stor lejlighed over købmandsbutikken, og nu var det så Bedstemor og Bedstefar, der kom til os for at holde jul. Jordemodertasken var atter med, men nu var den fyldt med julegaver. Bedstemor strikkede bluser og trøjer til alle sine børnebørn, så vi vidste, hvad vi fik og var lykkelige for det.

Mor og Far havde travlt i butikken, og i ugen inden jul var der åbent fra tidligt om morgenen til kl. 20 om aftenen. Juleaftensdag var der åbent til kl. 13. Mor havde på den måde ikke megen tid til juleforberedelser, men vi havde en moster (Anna Povline), som var lærerinde, og hun kom lillejuleaften og hjalp med at gøre tingene klar til juleaften. Der blev lavet juledekorationer (ikke i ler), men i en blanding af gips og vand. Blandingen stivnede hurtigt, så vi skulle skynde os at sætte grangrenene og lyset i.

Juletræet blev pyntet med mange guirlander, som vi havde lavet af glanspapir i mange forskellige farver. Der var også små kurve og kræmmerhuse samt glaskugler. Nogle af dem har jeg endnu.

Der blev lavet julemad, og der blev bagt småkager. Vi hjalp med at skære pebernødder. Der var mange forskellige størrelser, men de smagte ens.

Ved juletræet sang vi, så godt vi kunne. Mor læste juleevangeliet, og vi fik julegaver. Det kunne være dukker, bøger, spil og tøj. Man begyndte dengang også at kunne få Lego-klodser, og jeg husker, at min bror Aage fik et Tekno ingeniørsæt, og det var rigtig flot, lavet i metal. Dengang var der endnu ikke så meget legetøj af plastik. I juledagene spillede vi Matador m.m., og vi børn nød, at Mor og Far havde tid.

Kirsten og Aage fik engang den "gode" idé, at de lige så godt kunne åbne alle lågerne i de usolgte eksemplarer af julekalendere. Der var ingen grund til at gemme på dem til næste jul, tænkte de nok!

Jul i Grønninghoved: I 1955 flyttede mine forældre og vi fire børn, som det efterhånden var blevet til, på landet, - til en blandet købmandshandel. (Se billederne i fotogalleriet, hvor Far står ved sin ny erhvervede bil, en Morris). Forretningen lignede næsten den købmandsforretning, som vi kan se i julekalenderen Jul i Gammelby. Der handlede Far og Mor med alt muligt, mel, sukker, gryn af forskellige slags, deriblandt risengryn, kaffe og gær i store klumper, som man skar af. Når kunderne skulle have gær, var det som regel for 10 øre, de skulle have. Det blev pakket ind i et stykke pergamentpapir uden at blive vejet, men sådan var det, og kunderne var tilfredse med det.

Varerne kom hjem i store sække og blev vejet af i papirsposer. Til jul kom svesker, dadler og figner hjem i trækasser, - indholdet var mast godt sammen. Far sagde, at de mennesker, der boede i de lande, hvor varerne kom fra, havde mast de forskellige frugter sammen med de bare fødder. Det troede vi på! Fignerne og sveskerne lå pænt i lag, men dadlerne skulle skæres ud i mindre portioner og pakkes i pergamentpapir og vejes. (I fotogalleriet er der et billede, hvor min bror Aage er i gang med dette arbejde). Aage husker også, at han hvert år i december skulle veje slik af i portionsposer. Han måtte ikke spise af det! Han gjorde det heller ikke, for poserne blev kontrolvejet for at se, om de stemte med kassens indhold. Sirup kom hjem i tønder, og kunderne medbragte deres egne glas til den indkøbte sirup.

Far kunne også lave kræmmerhuse af pergamentpapir. De blev brugt til sennep, bolcher m.m. I købmandsforretningen handlede de også med kopper, kander, skåle, fade og store lerfade, som blev brugt til at ælte franskbrødsdej i. De handlede i det hele taget med alt, hvad der skulle bruges i et køkken. Skulle man have stof til en ny kjole, kunne man også købe det.

Der var en del gårde i Grønninghoved, og bønderne kunne købe såsæd samt skovle, forke, hakkejern m.m. hos købmanden. Hvis stalden eller bygningerne skulle kalkes, havde købmanden også kalk. Som barn var Aage ofte med til at læske kalk! Nogle af de forskellige ting, bl.a. gryder, spande, træsko, sivsko, støvler og mange andre ting, hang i kroge under loftet. Pladsen var jo trang. (Dette kan også ses i fotogalleriet).

Jeg husker også, at Far kørte varetur en gang om ugen hele året rundt. Først skulle han rundt for at få ordrerne (ingen telefoner). Når så forretningen var lukket, blev varerne pakket til hver enkelt kunde og kørt ud næste dag. Det skete også, at vi børn skulle cykle rundt for at hente ordrerne.

Når julen nærmede sig, dvs. lørdag før første søndag i advent, skulle forretningen julepyntes, og det måtte vi børn hjælpe med. Der boede en ældre ungkarl, som hed Marinus, i nærheden af os. Han fik også lov til at hjælpe. Der blev pyntet med stjerner, engle, nisser, juleklokker og alt muligt andet julepynt. I julemåneden blev kunderne inviteret på kaffe med hjemmebagte småkager, som Mor bagte, når vi børn var kommet i seng. Ved samme lejlighed kunne hun så lægge to lakridskugler i vore hjemmesko i vinduet. Det var sjovt, så længe vi troede, at det var julemanden, der gjorde det, men han kunne jo også blive træt, så det var godt, at der var nogen, der kunne hjælpe ham.

Alle, der handlede hos købmanden, fik til jul en kalender, en pose kaffe, der var malet på købmandens kaffemølle, samt et kræmmerhus fyldt med bolcher. Det hele var pakket sammen i julepapir. Jeg husker også, at Jaffa-appelsinerne kom hjem i trækasser. Jeg tror, der var ca. 100 i hver kasse. For Far var det en stor fornøjelse at sælge en hel kasse ad gangen til så mange kunder som muligt. Dengang var der heller ikke så meget forskelligt frugt, som der er i dag.

Lillejuleaften kom Marinus igen. Denne gang for at hjælpe med at sætte juletræet på fod, og sidst, men ikke mindst for at få lillejuleaftenskaffe sammen med os. Det tog ham flere timer at få træet klar. Hvis det var asymmetrisk, flyttede han rundt på grenene ved at save dem af og så bore nye huller i stammen med sin lille håndboremaskine. Lillejuleaften skulle der også bages en sandkage. Den skulle røres godt, for den skulle være rigtig god, og det skulle vi børn så hjælpe med. Jeg husker, at Mor var ved at være træt, og hun ventede kun på, at der blev ro i huset, så hun kunne få juletræet pyntet.

Juleaften blev fejret hjemme i Grønninghoved, - oftest sammen med Bedstemor og Bedstefar fra Sønder Stenderup, der var flyttet på aftægt hos os. Oplæsningen af juleevangeliet blev senere suppleret med historier fra "Ved julelampens skær", "Den Lille Historiebog", "Min Egen Julebog" m.fl.

Dette var Ingers fortælling om barndommens jul.

Det kan tilføjes, at butikken i Grønninghoved ikke eksisterer i dag (2009). Efter at Willy og Ellen Marie solgte den i 1985, blev den kortvarigt drevet videre af nye ejere, men den måtte vige for udviklingen. I dag er der bygget andelshuse på grunden. Det eneste synlige fra dengang er en betonmur langs indkørslen, der førte op til garagen med gasflasker m.m. For øvrigt fik butikken også benzinsalg i tresserne, hvor privatbilismen for alvor tog fart. Dengang tankede butiksindehaveren (eller hustruen og børnene) for kunderne, så man skulle hele tiden være klar, når klokken lød. Benzin-mærket var Ora, senere Texaco.