RATJEN, CLAUS CHRISTIAN ⁶

  Notater:

Forældre: Jörgen Ratjen og Christine Louise Nissen. Claus Christian Ratjens fødsel er ikke fundet, men hans død er fundet på opslag 705, hvor Claus Christians og faderens efternavn er stavet Ratjen. I den anden kirkebog er stavemåden Rathgen. Claus Christian Ratjens fem børn døbes Rathjen/Ratjen. Hans hustru skrevet som Rathjen.

Claus Christian Ratjen var papirmagersvend og senere indsidder i Flovt, Øsby Sogn.

Det formodes, at Ratjen-familierne i Kellinghusen var af hollandsk herkomst. Det forlyder, at de blev hentet til Kellinghusen som de dygtige kanalbyggere, de var. De var også kendt som dygtige papirmagere, da Holland var langt fremme på papirfremstillingsområdet. Det tyder også på, at mange af arbejderne i og omkring Engelsholm var hollændere, da der stadig findes hollandske stednavne i Nørup Sogn: Sardam, Amsterdam etc.

Claus Christian Ratjen kom til Kongeriget som papirmagersvend. Ansat på Engelsholm Papirfabrik. ( På dette tidspunkt blev der hentet mange papirmagere til Kongeriget Danmark fra Slesvig og Holsten, fra selve Tyskland og fra Holland). Engelsholm Papirfabrik var forpagtet ud til en hollandsk papirmager, og den var indtil 1799 den eneste papirmølle i Jylland.

Her er lidt om papirfabrikken hentet fra J. P. Trap Danmark, 5. udgave, 1964:

"Randbøldal Fabrik blev anlagt 1733 af Gerhard de Lichtenberg som en papirfabrik. (Engelsholm Fabrik). Den ejedes i 1800-tallet af fabrikant H. R. Walther fra Flensborg, som i 1860erne bortforpagtede den til fabrikant Robby fra Neumünster, der omdannede den til klædefabrik. Senere til bomuldsvæveri og spinderi. Grunden til det vidtløftige fabriksanlæg, der ligger overordentligt naturskønt i den dybt nedskårne Vejle ådal mellem stejle, skovklædte skrænter, blev lagt af etatsråd Gerhard de Lichtenberg til Engelsholm 1733, men ingen af de nuværende bygninger går dog tilbage til hans tid. Vandkraften, der drev den oprindelige papirstampemølle, udnyttes dog fortsat, og de nuværende fabriksbygninger ligger på samme sted som de Lichtenbergs. Bygningerne brændte 1845 og 1875, hvorefter den nuværende bygning opførtes."

Som slægtsforsker havde jeg håbet på, at der måske var nogle gamle personalearkiver gemt, men de er nok gået til ved branden i 1845.

En tilføjelse i forhold til Trap-udgaven 1964:

"Fabriksbygningerne blev jævnet med jorden i 1984, og området er nu omdannet til museum for vandkraft."

Uddrag fra Lichtenbergs fabriksvirksomhed, Engelsholm Højskole:

"Lichtenbergs fabriksvirksomhed: Merkantilismen bliver en modesag ud over Europa i 1700-tallet. Det drejer sig om, at hvert land skal blive så selvforsynende som muligt. Man skal producere så meget som muligt og holde importen nede. Denne selvforsynelse kunne dog på mange måder blive et dyrt eksperiment, men det kunne kun erfaringen overbevise de forskellige regeringer om. Lichtenberg er så virksom, at han må prøve det hele. Han er købmand, der har handelsskibe på havet. Han er storgodsbesidder. Han restaurerer kirker og bygger skoler, og så grundlægger han fabriksvirksomhed. Også på den måde er han barn af sin tid. Det var statsmagtens kæphest, at man skulle fremme landbrug og industri. Der herskede som regel mangel på papir her i landet, og hvad var da mere nærliggende end at starte en papirfabrik, hvor vandkraft kunne udnyttes. Lichtenberg byggede Engelsholm Fabrik i Randbøldal. Papirmøllen, som fabrikken også kaldtes, begyndte vist først ind i 1733. På Lichtenbergs tid og lang tid derefter blev Engelsholm Fabrik den eneste i Jylland af sin art. Lichtenberg ansøgte den 24. september 1732 om privilegium for kludeindsamling i Fyn og Jylland. Han fortæller kongen, at han har oprettet et papir-manufaktur på Engelsholm Gods udi Riber Stift i Jylland, men i distriktet er der ikke klude nok til produktionen. Han ønsker også, at det skal forbydes folk at sende klude til andre, som det ofte sker, til fremmede og udenlandske manufakturer, hvorved profitten trækkes ud af landet "og jeg i særdeleshed derved lider tab". To måneder senere har Lichtenberg bevillingen. Da der ikke falder klude nok i distriktet, tillades det ham til denne "Fabrique i Vores Lande Fyen og Jylland at maatte samle og opkjøbe alle de klude, som til sligt brug ere tienlige og der falder, og at samme ikke til fremmede og udenlandske Manufacturer maatte bortsælges". Kongens svar er sendt 21. november 1732. Man kendte ikke til andet materiale for tilvirkningen af papir end klude. Det var derfor en nødvendig forudsætning for papirproduktionen, at man kunne skaffe klude nok. Først omkring 1850 bliver anvendelsen af træmasse nogenlunde almindelig. Lichtenberg skaffede de nødvendige maskiner til fabrikken. I stampeværket blev kludene under stadig overhældning af vand stødte eller revne itu, så det til sidst udgjorde en vællingagtig masse. På fabrikken lod bygherren indhugge følgende vers:

Papiirets Mølle-Værk, som Jylland fik er dette,
Commertz-Raad Lichtenberg lod allerførst opsætte,
Gud lad det blive ved til Landets Tarv og Gavn
saa længe det har folk, der skrive kand sit Navn.

Dette ønske blev dog ikke opfyldt. I dag er kun pladsen tilbage, hvor papirindustrien udfoldede sig. Lichtenberg var ejer af Engelsholm Fabrik indtil sin død 1764. I disse 30 år har han drevet papirfabrikationen ved hjælp af papirmestre eller mestersvende af udenlandsk herkomst. Efter Lichtenbergs død 1764 søgte hans enke om for sig at få fornyet privilegiet til indsamling af klude i Jylland og Fyen. Bevillingen foreligger dog først 12. august 1773. Bodil Hofgaard, også benævnt etatsrådinden, afhændede fabrikken 1784. Ved hjælp af vandmærkerne kan papir fra Engelsholm Fabrik efterspores. Flere dokumenter både fra Landsarkivet og Rigsarkivet er fra Engelsholm Fabrik."

Her et uddrag fra www.vejlewiki.dk (2012):

"Produktionen begyndte i 1733. Papirfremstilling krævede en papirmester, der kunne håndværket, men ingen omkring Engelsholm besad dette, hvorfor de Lichtenberg hentede en hollandsk papirmager til sin nye papirmølle.

Møllen bestod af både en stampemølle og en såkaldt hollænder, der findelte kludene. Dertil kom store formkar til papirarkene og pressere, - og ikke mindst de store tørrelofter, hvor de færdige papirark blev hængt til tørre. Møllen forblev i familien de Lichtenbergs eje til 1784. Frem til 1799 var Engelsholm Papirmølle den eneste i Jylland."

Gerhard de Lichtenberg døde 19. juli 1764 i Horsens. Bodil Hofgaard døde 11. januar 1795 i Horsens, var ejer af Tammestrup Hovedgård 1767-1795, købt af Kronen 1767. Begge er begravet i Horsens Klosterkirke.

Død: Side 705. Claus Christian Ratjen, inderst i Flovt, en søn af Jürgen Ratjen og Christine Louise, f. Nissen, i Saddelhuus, Kellinghusen Sogn. Gift med Hedewig Christina, f. Zander, efterlader 5 børn, Jürgen August, Marren, Christian Carl, Johann Nissen og Klaus Ratjen. 48 år gammel.

-------------------

2013: Jesper Ratjen, - Så vidt vides, stammer familien Ratjen fra Dithmarschen. (Citat fra 1884).

  Om CLAUS:

• FT-1835, 01.02.1835, Råd, Øsby Sogn, kådnerbolig. Ikke på adressen, kun hustruen og 4 børn.

CLAUS blev gift med HEDEWIG CHRISTINA ZANDER, datter af CHRISTIAN CARL ZANDER og MAREN NISSEN, den 27.04.1816 i Randbøl Kirke, Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt. (HEDEWIG CHRISTINA ZANDER blev født den 15.10.1792 på "Holm", Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Åbenrå Amt, dåb den 19.10.1792 i Kliplev Kirke, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Åbenrå Amt, døde den 21.03.1851 i Flovt, Øsby Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt og blev begravet den 27.03.1851 i Øsby Kirke, Øsby Sogn, Haderslev Herred, Haderslev Amt.)

  Parnotater:

Opslag 53 viet.
Forlovere: Hr. Schmidt i Papirfabrikken og Hr. Koch i Gjødding Mølle. (Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt).