BOGH, Otto Johansen

  Notater:

Født: Side 23.

KILDER

Modstandsdatabasen:

Ekspedient, kommis, ekspedient
Region II (Midtjylland)

Adresser
Frøslevlejren
Hannover
Horsens

Tilknytning til undergrundshæren
Region II (Midtjylland), Sektion L, Horsens Distrikt (L)

Biografi
Ekspedient, f. 23.10.1917 i Sdr. Bjert, d. 25.1.1945 i Hannover-Stöcken.

Forældre: Arbejdsmand Hans Johansen Bogh, f. 22.5.1885 i Bjert og hustru Karen Jensine Kristine, f. Pedersen, 19.9.1890 i Sorterup, Sorø amt.

Tilknyttet „Horsens hjemmeværn".

Udlært i herremagasin i Randers. Senere ansat i samme firmas afdeling i Horsens.

Kort efter nytår 1944, da den illegale modstandsorganisation Horsens Hjemmeværn dannedes, modtog han en opfordring til at træde ind i en seksmandsgruppe. Ved den sidste Gestapo-razzia under oprivningen af det illegale hjemmeværn, den 22.6.1944, blev han arresteret. Han overførtes senere til Horserød og den 13. august til Frøslev.

Den 6. oktober deporteredes han herfra til Neuengamme og sendtes derfra på udekommando til Hannover-Stöcken, hvor han arbejdede på en akkumulatorfabrik i Hannover.

Her pådrog han sig en lungebetændelse, som medførte døden den 25.1.1945.

Årsskrift 2020, Lokalhistorisk Forening for Sønder Bjært Sogn:

Otto Johansen Bogh, der var ansat i Engelsk Beklædnings-Magasin, blev arresteret den 22. juni 1944 under den sidste Gestapo-razzia på det først organiserede hjemmeværn. Han var kort efter nytår blevet opfordret til at træde ind en seksmandsgruppe og gav uden betænkning tilsagn. For ham var der ingen tvivl. Danmarks frihedskamp var hans kamp, og han gik med iver op i uddannelsen i hjemmeværnet. Han var klar over, at opgaven langt fra var ufarlig, og at det kunne blive med livet som indsats i det øjeblik, krigshandlingerne nåede Danmark.

Men Otto Johansen Bogh kendte sin pligt og ville have udført den til punkt og prikke, hvis han var blevet indsat i frihedskampen. Således gik det dog ikke. Gestapo havde tilstrækkelige beviser mod ham til at sende ham til Horserød-lejren, hvor han var til 13. august, da lejren blev rømmet, og de politiske fanger blev overført til Frøslev. Da den danske stat byggede lejren i Sønderjylland, var det med det formål for øje, at alle de politiske fanger i de tyske koncentrationslejre skulle føres tilbage til Danmark, men naturligvis brød tyskerne som sædvanlig deres løfter. Ganske vist kom der fem mand tilbage til Frøslev fra Tyskland, men derved blev det. Og så pludselig den 15. september begyndte Gestapo at deportere de internerede til de modbydelige koncentrationslejre i Tyskland. Bogh slap fri for den første transport, men med den næste, der afgik den 5. oktober, var han og ca. 20 andre horsensianere.

Turen gik til den berygtede Neuengamme-lejr. Her fik han dog ikke lov til at være længe. Fra lejren blev der sendt en arbejdskommando til Hannover, hvor man skulle arbejde på en blyvalsefabrik. Til denne kommando blev Bogh udtaget. Arbejdet her var ganske frygteligt, men han tog det hele med godt humør og lod sig ikke gå på af de grusomheder, han og de andre blev udsat for af SS og de tyske Kapoer. Og Bogh havde alle betingelser for at klare sig gennem vanskelighederne.

Han var ivrig sportsmand og i glimrende kondition. Tilmed var han i besiddelse af et ganske eventyrligt humør, og selv var han ikke i tvivl om, at han igen som fri mand ville vende hjem til Danmark.

Men således skulle det desværre ikke gå. Ved juletid blev han angrebet af en ondartet byld i halsen og blev indlagt på Revier. Det så imidlertid ud til, at han, takket være sin viljestyrke, skulle klare sygdommen. Han kom mere og mere til kræfter for hver dag, der gik, og så pludselig skete det frygtelige.

En aften skulle der flyttes en lastvognsanhænger i lejren. Når man har lidt kendskab til de SS-folk, der udgjorde bevogtningsmandskabet i lejrene, forbavser det ingen, at det blev folk fra sygehuset, der blev udtaget til dette stykke arbejde. Og blandt disse var Otto Bogh. Med høj feber og i sit tynde hospitalstøj blev han i snevejr og i 10 graders frost smidt ud af sin seng. Resultatet udeblev naturligvis heller ikke. Lungebetændelse stødte til, og om morgenen fandt man ham død. Var han ikke blevet udtaget til dette ligegyldige arbejde, var han uden tvivl kommet sig.

Nu blev han myrdet af SS. Budskabet om hans tragiske død blev modtaget med stor sorg blandt de danske kammerater i lejren.

Otto Bogh var en pragtfuld kammerat. Han var som sagt altid i strålende humør og i besiddelse af en sund optimisme, som også var til stor hjælp for de øvrige danskere.

Den slags mænd var der hårdt brug for i koncentrationslejrene, hvor man flere gange om dagen følte trang til at give op over for de råheder og umenneskelige lidelser, fangerne næsten hver dag blev udsat for. Derfor var Otto Bogh så uhyrlig populær, og derfor syntes man, at hans død var så meningsløs.

Otto Bogh havde været ansat i Engelsk Beklædnings-Magasin gennem fire år, og han havde med dygtighed og interesse passet den afdeling, som sorterede under ham. Ligeledes i fangelejrene vandt han sig gennem sit vindende væsen mange venner i Horsens. Sine læreår stod han i Engelsk Beklædnings-Magasin i Randers.

Han var 5. generation Bogh, der var født på gården Kellerup i Binderup, hvor hans far, Hans Bogh, var forpagter af sin fars gård.

dk-gravsten.dk:

Horsens Kloster Kirkegård, mindesmærke.

Mindesten under pergolaen - i Mindelunden i Ryvangen:

Herunder navnene på 151 frihedskæmpere på mindemuren under pergolaen i Mindelunden, hvis jordiske rester aldrig blev fundet efter afslutningen på 2. verdenskrig i maj 1945:
Otto Johannes Bogh (23. oktober 1917-25. januar 1945), død i Hannover-Stöcken.

  Om Otto:

• FT-1921, 01.02.1921, Binderup, Sønder Bjert Sogn.

• Billede: Frøslevlejren.
Billedet er taget i september 2023 ved et besøg i lejren.