CHRISTENSEN, LARS ⁴

   Andre navne for LARS var CHRISTENSEN, LAURIDS og PLET, LARS CHRISTENSEN.

  Notater:

Døbt: Side 44. Faderen Christen Leth.

nordfjends.dk:
Vinkel og Vinkelplet kommer fra et gammelt landsbynavn, hvor plet betyder at ligge ved eng-, mosestrækning.

Ved vielsen til Maren Jacobsdatter kaldet Laurids Christensen.

Gift 2. gang med Birthe Lausdatter, jf. FT-1787.

Fæster af gården Sdr. Revn hørende under Tårupgård Gods.

Begravet: Side 87. Lars Chrestensen Plet jordet, 65 år gl.

Lars Christensen Plet betegnes allerede ved vielsen i 1763 som værende bosat på gården Sdr. Revn, som han samme år havde fået fæste på af godset Tårupgård, hvorunder gården hørte. Der var tale om en mindre gård med et hartkorn på 3 tdr. 3 skpr. og 2 alb.

Den 3. maj 1779 blev der afholdt skifte efter Lars Christensen Plets ældre halvbroder Niels Sørensen Plet, der boede i Kvols. Af skifteprotokollen fremgår det, at halvbroderen efterlod sig en søn Søren på 2 1/2 år og en datter Birthe på 1 år, for hvem farbroderen Lars Christensen Plet på Sdr. Revn blev antaget som født værge. I boet viste sig et overskud, hvoraf børnene skulle have 33 rdr. 2 mk., hvilket beløb ses at være blevet indsat i Tårupgård Stiftelses overformynderi.

Som nævnt afgik Maren Jacobsdatter ved døden i 1779, og den 2. november det år blev der derefter af forvalter Andreas Peitersen på Tårupgård Stiftelses direktørers vegne iværksat skifteforretning i boet mellem enkemanden og fællesbørnene Anne Marie, 14 år, og Christen, 5 år gammel, for hvilke børn deres mors fætter Peder Jensen Borris påtog sig formynderskabet. Fra boets registrering og vurdering kan af effekter nævnes: I stuen et aflangt fyrretræsbord, to gamle bænke, et stueur, en lille amagerhylde, et gammelt standskab, to træstole, en gammel stol, et grønmalet hængeskab med lås og nøgle, et halvt sengested med forhæng og kappe samt tilhørende sengetøj, et alkovesengested ved kakkelovnen, ligeledes med tilhørende sengetøj, nogle skilderier på væggene, to tinlysestager, et dusin hollandske tallerkner, et stenkrus med låg, et træfad, seks stentallerkner og otte andre tallerkner samt et tobaksfyrfad, to små glas, en tragt og et mangelbræt. I samme stue fandtes afdødes klædekiste samt et lille skrin, og i kisten lå hendes garderobe, hvilket imidlertid ikke blev vurderet, idet Maren Jacobsdatter før sin død havde skænket datteren både kiste og skrin samt gangklæder.

I et lille kammer i stuehuset nævnes en egetræsstandtønde, en øltønde, et degnekar, to sold, en kærne, en timse (en sigte), en uldsaks, en dragtønde, en ildklemme, en rist og diverse kar samt endelig en kobberkeddel på en fjerdings rum, medens der på stuehusets loft bl.a. nævnes en gammel vugge og 15 skpr. boghvede.

Af redskaber på gården nævnes en beslagen vogn med tilbehør, vurderet til 6 rdr. 4 mk., en trævogn med tilbehør, fire nye bøgetræshjul til en vogn, alene sat til 6 rdr. 4 mk., en plov med jern og tilbehør, to gamle plejle og river, en slibesten, fire jerngrebe, to gravespader, to forke og to lyngleer. Som noget lidt mere specielt nævnes ti høvle, to økser, to save, en jernvinkel, tre navere, en skarøkse, en hammer, en knibtang, en båndkniv, fire hugjern og fire spigerbor med skafter, altsammen effekter, der antyder, at Lars Christensen Plet udover landbruget endvidere har befattet sig med tømrer- og snedkerarbejde.

Selve gårdens besætning bestod af en 15-års og en 10-års hest samt en 4-års mærplag, vurderet til i alt 16 rdr. 4 mk., en 8-års ko og to kvier, 9 rdr. 4 mk., to studekalve, 2 rdr., atten gamle får, 9 rdr., fire lam og to væddere, 1 rd. 3 mk., og en so, 1 rd. 2 mk.

Boets aktiver androg i alt 67 rdr. 1 mk. 5 skill., hvoraf alene de 40 rdr. 1 mk. således var værdien på besætningen. Forvalteren fra Tårupgård stillede imidlertid krav i boet om 64 rdr. til fire gode heste, 16 rdr. til en vogn med tilbehør, 3 rdr. 2 mk. til en plov med tilbehør og 1 rd. 2 mk. til en harve, altsammen noget som havde været på gården, da Lars Christensen Plet i sin tid overtog fæstet. Om værdiansættelsen var rimelig, er imidlertid en ganske anden sag, og det kan nok undre, at f.eks. fire gode heste skulle ansættes til 64 rdr., når de tre heste, der var på gården, blot kunne værdisættes til 16 rdr. 4 mk. Her skal dog tages i betragtning, at de to heste begge var temmelig gamle, og at den tredje hest var en mærplag. Udover disse i alt 84 rdr. 4 mk. til redskaber og besætning stillede forvalteren endvidere med krav om 18 rdr. 2 mk. til istandsættelse af bygningerne. Det drejede sig først og fremmest om stuehusets 9 fag, som skulle istandsættes for 9 rdr., og dernæst ladebygningen mod nord på 11 fag, der skulle repareres for 9 rdr. 2 mk., medens bygningen mod syd, der blev brugt til stald og lade, få år forinden var nyopført og derfor ikke behøvede reparation, skønt taget for hovedpartens vedkommende var tækket alene med lyng. Da det indavlede korn i laden ikke var regnet boet til indtægt, afstod forvalteren i øvrigt fra at stille krav om penge til sæde- og fødekorn. Imidlertid skyldte Lars Christensen Plet temmelig mange penge i landgilderestancer. Helt fra året 1770 skyldte han 4 rdr. 2 mk. 1 skill., for året 1771 2 rdr. 2 mk. 8 skill. og for året 1772 hele landgilden på 8 rdr. Hertil kom landgilderestancer fra 1775 på 5 rdr. 3 mk. 8 skill., fra 1776 på 4 rdr., fra 1777 på 5 rdr. 3 mk. 8 skill. og fra 1778 på 4 rdr. samt fra 1779 hele landgilden på 8 rdr. Ud af en total landgildeydelse for årene 1770-1779 på i alt 80 rdr. havde Lars Christensen Plet således alene formået at betale de godt 38 rdr., medens der altså endnu resterede i alt 41 rdr. 5 mk. 9 skill. Oveni alt dette kom en mindre gældspost på 2 rdr. til Peder Jensen i Borris samt udgifterne ved skiftets afholdelse, hvorefter passiverne i alt androg 152 rdr., som sammenholdt med aktiverne på 67 rdr. gav et samlet underskud i boet på 85 rdr. Dette underskud fik dog ingen indflydelse på Lars Christensen Plets mulighed for at fortsætte fæstet på gården Sdr. Revn, som han drev indtil sin død i 1792.

Lars Christensen Plet sad kun enkemand ganske kort tid efter Maren Jacobsdatters død, for allerede den 28. december samme år indgik han i Tårup Kirke nyt ægteskab med Birthe Laursdatter fra Vroue, der var 17 år yngre end han selv.

Den 12. juni 1780 ses forvalteren på Tårupgård, Andreas Peitersen, der i øvrigt var bosat på den større Ørregård, at have udstedt et brev om, at Lars Christensen Plet til ham havde indleveret en pengegave, som hans 6-årige søn Christen Larsen havde modtaget af en af sine pårørende, og som androg i alt 8 rdr. I brevet fra forvalteren indestår denne for, at beløbet deponeres i Tårupgårds Stiftelses kasse og bliver stående her med påløbende renter, indtil Christen Larsen opnår myndighedsalderen.

I folketællingen 1787 figurerer Lars Christensen Plet på gården Sdr. Revn sammen med sin anden hustru Birthe Laursdatter. Endvidere nævnes datteren Anne Marie, 22 år gammel, fra første ægteskab, samt fra ægteskabet med Birthe Laursdatter børnene Maren, 6 år, Mette, 4 år, og Niels, 1 år gammel.

Som nævnt afgik Lars Christensen Plet ved døden i 1792, og 2 dage før begravelsen blev der derpå påbegyndt skifte i boet mellem enken og børnene fra 2 ægteskaber, nemlig fra Lars Christensen Plets første ægteskab Anne Marie, 25 år, opholdende sig hjemme på gården, og Christen, 18 år, i tjeneste hos Christen Jensen på Nr. Revn, og fra ægteskabet med enken børnene Maren, 10 år, Mette, 8 år, Niels, 6 år, og Anne, blot 3 år gammel. Da ridefogeden og forvalteren Bendix Kopp på Ørregård som repræsentant for Tårupgård var forhindret i at være tilstede, optrådte i stedet som skifteforvalter Christen Madsen med 2 vurderings- og vitterlighedsmænd, nemlig Christen Jensen fra Nr. Revn og Ole Larsen fra Knudby. Af skiftets registrering og vurdering fremgår det i øvrigt, at der i store træk var tale om de samme effekter, som ved Lars Christensen Plets første hustrus død i 1779. Blot skal her nævnes en brunmalet fyrretræskiste, som indeholdt afdødes garderobe, heriblandt en blå "tosellet" kjol med tilhørende vest, vurderet til 3 rdr. 2 mk., en rødstribet "hvergarns" trøje samt en blå brøstdug af samme materiale, tre gamle vadmelsskindveste, to par skindbukser, to par sorte uldne bukser, tre gamle blårgarnsskjorter, to par uldne strømper, et gammelt hatteslag, en gammel hat og en gammel hue. I øvrigt var gårdens besætning i de forløbne år blevet en del forbedret, og nu nævnes en 6-års hoppe, en 12-års hest, en 16-års hest og en 8-års hest, i alt vurderet til 37 rdr., to stude til 9 rdr. 3 mk., tre køer til 14 rdr. 5 mk., en kvie, 2 rdr. 2 mk., en spædkalv, 1 rd., og fjorten får med fire lam, 10 rdr., eller i alt for besætningen 74 rdr. 4 mk. Hertil kom det øvrige løsøre, hvorefter boets aktiver androg 117 rdr.

Den 4. august 1792 foretoges den afsluttende skifteforretning, og nu var ridefoged Bendix Kopp kommet til stede. Den løse gæld til forskellige blev opgjort til 15 rdr., men hertil kom Bendix Kopps krav på herskabets vegne på ikke mindre end 117 rdr. til besætning og redskaber og 94 rdr. til istandsættelse af bygningerne samt 3 rdr. til fødekorn. Det kan nok undre, hvorledes kravet til besætning og redskaber nu pludselig var 117 rdr. mod 84 rdr. 4 mk. i 1779, men endnu mere grotesk forekommer det, at mens man i 1779 krævede 18 rdr. til istandsættelse af bygningerne, ville man nu have ikke mindre end 84 rdr. Alt i alt androg de samlede passiver 233 rdr., og der blev således et underskud i boet på ikke mindre end 116 rdr. På trods heraf fik enken tilladelse til at forsøge en fortsættelse af fæstet.

Tårupgård i Tårup Sogn, hvorunder hovedparten af nærværende slægts forfædre var fæstere, ejedes oprindeligt af den adelige slægt Kaas.

  Om LARS:

• FT-1787, 01.02.1787, "Sdr. Revn", (Sønder Rævind), Tårup Sogn, gård. 60 år, Lars Christensen. Husfader. Gårdbeboer og bonde. Hans ægteskab nr. 2. Gift med Birthe Lausdatter, 43 år. 4 børn: Marie Larsdatter, 22 år, af 1. ægteskab, Maren Larsdatter, 6 år, Mette Larsdatter, 4 år, og Niels Larsen, 1 år.

LARS blev gift med MAREN JACOBSDATTER, datter af JACOB CHRISTENSEN og ANNE JEPPESDATTER, den 20.11.1763 i Feldingbjerg Kirke, Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt. (MAREN JACOBSDATTER blev født den 11.01.1734 i Gammelstrup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt, dåb den 11.01.1734 i Gammelstrup Kirke, Gammelstrup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt, døde i 10.1779 på "Sdr. Revn", (Sønder Rævind), Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt og blev begravet den 10.10.1779 på Tårup Kirkegård, Tårup Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt.)

  Om LARS og MAREN:

• Trolovet, 20.10.1763, Feldingbjerg Kirke, Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt. Side 122.

  Parnotater:

Viet: Side 122. Vielsesdatoen utydelig, taget fra slægtsbogen.