HOHLMANN, PAULINE CHRISTINE ^9,10

   Et andet navn for PAULINE var HOHLMANN, Pauline Christiane.

  Notater:

Opslag 105 født. Døbt Pauline Christine i henhold til kirkebogen, men kaldet Pauline/Povline Christiane. På efterfølgende attester også Pauline Christiane.

I sommeren 1901 havde Pauline ophold på Hejls Efterskole.

Der foreligger et brev fra broderen Thyge Ole Hohlmann dateret Vernon, 21.2.1916, hvoraf det fremgår, at Pauline er på skole. Hvor? Se noter ved Thyge Ole Hohlmann.

Pauline kom til Sønder Stenderup som husbestyrerinde for enkemanden Peter Langhoff og dennes søn Jeppe, og dette forhold førte til ægteskab.

10. februar 1920: Afstemningen i Sønderjylland
På denne dag blev der i henhold til Versailles-traktaten afholdt folkeafstemning om Sønderjyllands tilhørsforhold efter 56 års fremmed herredømme. 75 procent stemte for en genforening med Danmark, hvilket blev markeret ved Christian den 10.'s historiske ridt over den hidtidige grænse nord for Christiansfeld den 10. juli samme år.

Pauline deltog i afstemningen. Turen gik fra Sønder Stenderup til hendes fødesogn Løjt i hestevogn. Med sig havde hun nyfødte Ellen Marie Langhoff (27.1.1920).

Parret var på aftægt hos datteren Ellen Marie Langhoff og svigersønnen Willy Petersen Clausen i Grønninghoved, Vejstrup Sogn. Peter Langhoff døde på Augustenborg, begge er begravet på Sønder Stenderup Kirkegård.

Opslag 156 død. Sønder Stenderup kirkebog. Ægtehustru, af Grønninghoved, Vejstrup Sogn. Født i Løjt Sogn 13. maj 1886, gift med efterlevende, forhenværende gårdejer, Peter Langhoff. Sidste fælles bopæl Grønninghoved. Datter af nu afdøde gårdejer Bertel Hohlmann og hustru Anna Schmidt.

Opslag 30 død. Vejstrup kirkebog. Povline Christiane Langhoff, født Hohlmann. Husmoder, folkepensionist af Vejstrup Sogn. Født i Løjt Sogn, Haderslev Amt, 13. maj 1886. Datter af gårdejer Berthel Hohlmann og hustru Anna Schmidt. Gift med efterlevende fhv. gårdmand Peter Langhoff. Sidste fælles bopæl: Grønninghoved. 79 år. Begravelsen foretaget af sognepræst Petersen af Sønder Stenderup. Kolding Skifteret 1965 d. 5. maj.

-------------------------------------------------------------------------------------

Sillehoel: Nørbyvej 88, Løjt

Sillehole
Af Hans Hansen Toft, Barsmark, 1861-1947 (med i denne slægtstavle, gift med Marie Christine Hohlmann 1875-1953)

Artiklen bragt i Det gamle Løjt, bind ?

"Gården Sillehole ligger enligt i udkanten af Løjt Kirkebys bymark, lige øst for kirkebækken, der danner skel mellem byerne Kirkebys og Nørbys marker. I vore dage ser man ofte i bladene Sillehole omtalt som liggende i Nørby, men dette er galt, den har altid hørt under Kirkeby. Efter beliggenheden at dømme skulle man tro, Sillehole var en udflyttergård fra udskiftningstiden, men det er ikke tilfældet. Gården er et gammelt eneboel, der helt siden middelalderen har ligget på sit nuværende sted.

Lige vest for gården møder os et prægtigt landskab i den skovklædte kløft, hvor bækken rislende haster ned mod Lillemølles dam. Efter denne dalkløft har gården sit navn. Hole er et sønderjysk ord for en kløft, og navnets første led Sille betyder seljepil.

Allerede i 1436 nævnes Selihole i slesvigbispens jordebog. Gården hørte nemlig i den katolske tid til bispens jordegods.

Fem minutters gang fra gården møder os et af Sønderjyllands skønneste landskaber med udsyn over Genner Fjord og Lillebælt. Med meget bratte til dels skovklædte sider skærer Rundemølles dalsænkning sig fra fjorden ind i landet, fra Arilds tid skel mellem to sogne, to herreder og to sysler. På dalens søndre skrænt, lige over mølledammen, står en ældgammel, knudret vindbøjet bøg. Det er Silleholes skæbnetræ. Når denne bøg fældes, skulle gården brænde, fortalte de gamle. Men skønt træet har været fredet fra gammel tid, brændte alligevel gårdens lader under et tordenvejr for fyrre år siden, og hvis ikke stuehuset var blevet nybygget med ildfast tag forinden, så var også det brændt.

Et gammelt sagn fortæller fra Sillehole, at konen på gården engang var død og lagt på strå i piselen. Men om aftenen, da gårdens folk sad ved deres nadver, kom hun gående i ligklæderne. Hun havde kun været skindød og levede et år derefter. Hvornår dette er sket, og hvem denne kone har været, kan ikke oplyses mere.

Sillehoel ejedes i 1704 af Nis Jepsen Ahnholm, vistnok søn af Jep Andersen i Aanholm i Øster Løgum sogn. Han har kanske fået gården ved giftermål. Nis Jepsens søn Hans Nissen havde siden en gård i Stollig og fik en talrig efterslægt, deriblandt flere mænd, som fik en førende stilling inden for sognet.

En jordebog fra 1709 oplyser, at gårdens bygninger dengang bestod af følgende: 7 fag gammelt sædehus, som er brøstfældigt på vestre gavl og taglamt på nordsiden, desuden en længe på 9 fag med stald og lade og en 8 fags længe med stald og tørverum, - ordet "æ sædehus" for stuehus bruges jo stadig på egnen. Gårdens udsæd var i 1709: 3 tønder rug, 1 tønde havre, 4 skæpper byg og 3 tønder boghvede. Besætningen var dengang på 4 heste, 3 køer, 4 ungkvæg, 2 får og 2 svin.

Silleholes ejere må tidligt af egnens folk have fået tilnavnet "æ Hoelmand", da de jo boede i "æ Hoel". Nis Ahnholms søn kaldes i et dokument fra 1725 for Hans Hohl. Navnet æ Hoelmand har kanske oprindeligt haft klang af et øgenavn, men blev siden, i den stygt fortyskede skikkelse Hohlmann, ophøjet til slægtsnavn.

I 1723 sidder en Hans Matthiesen som ejer af Sillehole. Han er vist kommet udensogns fra. Navnet Matthias var meget sjældent her på egnen. Om han har været i slægt med den foregående ejer, måske svigersøn, kan ikke opklares mere.

Både Nis Ahnholms og Hans Matthiesens efterslægt bruger slægtsnavnet Hohlmann, så dette navn bæres af to Løjtning-slægter, der måske ikke er indbyrdes beslægtede.

Hans Matthisen havde to døtre, som blev gift med to brødre, sønner af Bertel Jessen i Boesgaard. Margrethe kom til Boesgaard, mens Kjestens mand, Anders Bertelsen fik Sillehole.

Efter ham fulgte sønnen Bertel Andersen, men da han døde ung, blev gården overtaget af hans broder Jes Andersen (1753-1810). Han var gift med Bodel Paulsen fra Dyrehave, og de fik en stor børneflok. Sønnen Anders Hohlmann købte Nørre Brunsgård i Skovby. Datteren Kjesten blev gift på Kjærsgård i Skovby og datteren Mett blev gift med sin morbroder Paul Paulsen fra Dyrehave. Sønnen Bertel Jessen Hohlmann fik fødegården. Han blev i 1825 gift med Mette Jessen af den gamle Sandemandsslægt på gården Lontoft i Barsmark.




Af deres børn drog en søn til søs, men fandt sin død på havet. Han var styrmand på Aabenraa-skibet Catharina, som gik under ved Japan i 1877. Herom fortæller kaptajn C.C. Fischer: Liget af styrmand Hohlmann skyllede i land, og vi forklarede japanerne, hvordan vi ønskede, at han skulle begraves. De lavede en kiste til os og hjalp os med alt. Ved begravelsen holdt jeg ligtalen.

I 1858 overtoges Sillehole af Bertel Jessens søn Jes Hohlmann, der blev gift med Maren Dall fra Taps sogn. Han døde ret ung i 1863, og nogle år efter giftede hans enke sig atter med Anders Jensen fra Als. Denne drev så gården i mange år, indtil den overtoges af hans stedsøn Bertel Hohlmann (1855-1933). Hans hustru var Anne Schmidt fra Genner, og de to skabte et af sognets gode danske hjem, hvor en stor børneflok voksede op. Men også af dette slægtsled krævede havet et offer, idet deres søn, styrmand Ole Hohlmann, druknede i Helsingfors 1930.

Gårdens næste ejer var sønnen Jes Hohlmann, der gennem mange år var sognerådsformand, et hverv, som han røgtede med stor dygtighed. Som den retsindige og gode danske mand han var, vandt han sine sognebørns agtelse og venskab. Det føltes i vide kredse som et stort tab, at Jes Hohlmann døde i sin mandomsalder i 1933.

I 1928 havde han solgt Sillehole til den nuværende ejer Hans Andersen, men den gamle Hohlmann-slægt er fremdeles livskraftig og udbredt i Løjt."

  Om :

• Kaldenavn: Line Hohlmann.

• FT-1921, 01.02.1921, "Enemark", Stenderupskov, Sønder Stendrup Sogn, matr. 45.

• FT-1925, 05.11.1925, "Enemark", Stenderupskov, Sønder Stendrup Sogn, matr. 45.

• FT-1930, 05.11.1930, "Enemark", Stenderupskov, Sønder Stendrup Sogn, matr. 45.

• FT-1940, 05.11.1940, "Enemark", Stenderupskov, Sønder Stendrup Sogn, matr. 45.

PAULINE blev gift med PETER LANGHOFF, søn af RUDOLF VIGOR HARALD THORVALD LOUIS PETERSEN LANGHOF og NIELSINE LOUISE HANSEN, den 16.01.1917 i hjemmet, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt. (PETER LANGHOFF blev født den 09.06.1882 på "Gl. Ålegård", Gl. Ålbo, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, dåb den 08.07.1882 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, døde den 08.08.1971 på Augustenborg, Sønderborg Amt og blev begravet den 11.08.1971 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup, Kolding Kommune, Vejle Amt.)

  Parnotater:

Viet hjemme i henhold til vielsesbrev "Givet i København, den 5. januar 1917".

Efter at parret flyttede fra "Enemark", flyttede de til Skibelundvej 6 i Sønder Stenderup, hvor de boede, indtil de kom på aftægt hos Willy og Ellen Marie i Grønninghoved.

Huset på Skibelundvej 6 (matr. 92a) blev opført i 1877 og er i dag (2009) på 95 m2. Pauline og Peter Langhoff boede til leje hos "fru Lange". De havde den ene ende af huset. De to lejligheder var adskilt af en dør kun forsynet med en haspe. Haven var delt helt nøjagtigt i to halvdele adskilt af en havegang. I haven var der et zinkskur, der fungerede som redskabsskur, brændeskur og lokum.