NIELSEN, Jens Frederik

  Notater:

Hans far var Steffen Julius Nielsen, tømrer. Moderen Johanne Jørgensen fra Ejby. Kilde: www.odensedatabasen.dk (18611019001).

Opslag 130 (1852-1863) født.

Jens Frederik Nielsen malermester i Odense.

Udlagt barnefader til Henny Marie Frederikke Nielsen (1890). I kirkebogen kun malermester Nielsen.

Udlagt barnefader til Karen Kamilla Nielsen (1901). Der foreligger attest fra faderen. Her maler Jens Frederik Nielsen.

Ved Karen Frida Marie Ingeborg Andersens konfirmation i 1909 er Jens Frederik Nielsen opført som udlagt barnefader. Ved hendes fødsel ingen fader nævnt.

Er fundet som lem på Odense Fattiggård, Vindegade 53, i 1901, 1906 og 1911. I 1916 eksisterer Fattiggården ikke længere på nævnte adresse.

www.historienshus.dk: (Nedenstående indkopieret)

"Fattiggården i Vindegade
af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

Odenses første fattiggård lå i Overgade 19. Bygningen var en gammel renæssance-købmandsgård, som byen købte i 1804 og indrettede til fattiggård. Helt i tidens ånd blev fattiggården indrettet som arbejdsanstalt med blandt andet spinde- og vævestuer samt kartefabrik. På fattiggården var også en skolestue, som lå på første sal ud mod Overgade (den del er i dag revet ned). Blandt de børn, der gik i fattigskolen, var H.C. Andersen.

I 1846/47 flyttede fattiggården til Vindegade, hvor byen opførte et firfløjet kompleks, der var større og mere tidssvarende. Ud mod Vindegade var en en-etages bygning, der var sammenbygget med to sidebygninger i to etager med gavl mod gaden. Den sidste fløj var en fritliggende længe mod nord. Byen talte på det tidspunkt godt 10.000 indbyggere, og den nye fattiggård var bygget rigelig stor og rummelig. Fattiggården lå tæt op af, hvor Kongensgade netop blev ført igennem.

Som årene gik, kom bygningerne til at tjene flere formål. Der blev i 1879 f.eks. indrettet en betydelig opdragelsesanstalt inden for murerne. Da pladsen i 1880'erne blev for trang, blev fattiggården i 1884 udvidet. Arkitekt Haugsteds udvidelse gik i to retninger. Over den en-etages bygning ud imod Vindegade, der forbandt de to to-etages sider, blev der bygget en helt ny etage. Her blev der plads til værelser til lærerinden og diakonisserne, sygestuer, sovestuer og skolelokaler.

I frontispicen ud mod Vindegade blev Odenseliljen anbragt, omgivet af et ornament af egeløv og derover en krone og i et hjørne årstallene 1846 og 1884, mens stenen med indskrift blev flyttet fra indgangsdøren og ind i bygningen.

Den anden udvidelse var en tilbygning i tre etager til vestfløjen, hvor der blev indrettet forskellige værksteder og soveværelser. Udvidelsen betød, at opdragelsesanstalten nu kunne optage 80 børn mod tidligere 50, og fattiggården havde herefter i sin helhed plads til godt 300 personer mod 200 før ombygningen.

De mange beboere var overvejende beskæftiget med at knuse skærver, hugning af brosten og måttefabrikation, men også vask for rytterkasernen, gadefejning og byens renovation involverede fattiggårdens indsatte.

I Husmodernes Blad kunne man i 1897 læse om et besøg på fattiggårdens opdragelsesanstalt: "Først gik vi gennem lyse og luftige sovesale, hvor seng stod ved seng, opredt og ordnet, skønt det var tidligt på dagen, hvor hvert barn havde sin kiste under sengens fodende og sit skab i stuen, hvor der i nogle af stuerne var et større fælles legetøj som dukkehus eller lignende, og hvor der var luft og lys og ventilation som i den bedste private bolig. Ikke den ringeste sovekammerlugt eller spor af indelukket luft".

At alt dog ikke var så rosenrødt, som beskrivelsen lader antyde, fremgår af en "prygleaffære" fra 1904, hvor fattiginspektøren stod anklaget for at revse en dreng. Forældrene talte om mishandling, mens en lægeerklæring slog affæren hen; drengen havde en "meget sensibel hud". Fattiginspektøren fik en næse, men fortsatte i sin stilling indtil sin død.

Fattiggården lukkede i april 1915, og beboerne flyttede ud. Det gamle sygehus i Albanigade blev i stedet omdannet til forsørgelsesanstalt. Bygningen og jorden ved Vindegade blev solgt stykvis og delt i flere mindre parceller langs Vindegade, Kongensgade og Klostervej. Forhuset mod Vindegade blev indrettet til lager- og kontorlokaler, og i mange år holdt Refning Poulsen Lavprisvarehus til i Vindegade 53.

Hvor meget bengnaveri, der fandt sted i husets tid som fattiggård vides ikke, men de aktiviteter finder vist stadig sted. I hvert fald ligger i 2014 restauranten Bones på adressen."

  Om Jens:

• FT-1890: Overgade 42, Odense Købstad, sidehuset, stuen. Enkemand, maler. En husbestyrerinde og sønnen Karl Henry.

• FT-1901: "Fattiggården", Vindegade 53, Odense Købstad. Enkemand. Fattiglem. 1 barn i live.

• FT-1906: "Fattiggården", Vindegade 53, Odense Købstad. Opslag 93. Enkemand. Malersvend.

• FT-1911: "Fattiggården", Vindegade 53, Odense Købstad, vestre fløj. Opslag 94. Enkemand. Maler.

• FT-1916: "Forsørgelsesanstalten", Albanigade 23a, Odense Købstad, sidehus 1. sal. Opslag 55. Enkemand. Maler. Nyder fattighjælp fra Odense Forsørgelsesanstalt.

Jens blev gift med Johanne Marie JENSEN i 1886. (Johanne Marie JENSEN blev født omkring 1860, døde den 21.07.1888 i Odense Vor Frue Sogn, Odense Herred, Odense Amt og blev begravet den 27.07.1888 i Odense Vor Frue Kirke, Vor Frue Sogn, Odense Herred, Odense Amt.)

Jens havde et forhold til Ane Kirstine ANDERSEN, datter af Anders JESPERSEN og Ane Kirstine HANSDATTER. (Ane Kirstine ANDERSEN blev født den 19.12.1863 i Veflinge Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, dåb den 25.12.1863 i hjemmet, døde den 13.06.1939 på Amtssygehuset, Odense Ansgar Sogn, Odense Herred, Odense Amt og blev begravet den 18.06.1939 på Odense Assistenskirkegård, Odense.)