pil pil
RATHGEN, JES NISSEN
(1846-1906)
RASMUSSEN, CATHARINA CAROLINE
(1845-1920)
RATHKJEN, CHRISTINE CAROLINE
(1883-1972)

CLAUSEN, WILLY PETERSEN
(1920-1990)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. LANGHOFF, ELLEN MARIE

CLAUSEN, WILLY PETERSEN

  • Født: 24.06.1920, Anderup, Stepping Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt
  • Dåb: 25.07.1920, i hjemmet
  • Ægteskab (1): LANGHOFF, ELLEN MARIE den 29.12.1942 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt
  • Død: 14.03.1990, Hejlsminde, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt i en alder af 69 år
  • Begravet: 17.03.1990, Aller Kirkegård, Aller, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt

punkttegn   Et andet navn for WILLY var CLAUSEN, VILLY PETERSEN.

Billede

punkttegn  Notater:

Opslag 132 født. Fødslen skete i hjemmet kl. 16.30. Til stede var jordemoder Marie Frederikke Nygaard, født Lund, der også stod for anmeldelsen af fødslen.
Døbt Willy, men stavede sit navn Villy. På de forskellige offentlige attester er stavemåden korrekt anført som Willy. På gravstenen Villy.

Faddere ved hjemmedåben 25. juli 1920:
1. Jørgen August Rathkjen, Haderslev
2. Sophie Gabel, Haderslev
3. Marie Nygaard, Stepping

Willy Petersen Clausen kunne være halvbror til Mette Kjestine Petersen, født 26.2.1893 i Råd, Øsby Sogn, som datter af Hans Peter Petersen (1869-1940). Mette Kjestine blev 1919 gift med Theodor Andreasen, og på et tidspunkt efter 1940 flyttede parret fra Skrydstrup til Grønninghoved med datteren Petra og Mette Kjestines mor, Bodil Marie Svart, der døde i Grønninghoved i 1955. Mette Kjestine døde 1969 og Theodor Andreasen 1984, og begge blev begravet på Vejstrup Kirkegård.

Fødsels- og navneattesten oplyser ikke noget om Willys far, og Folkeregistret i Kolding har 15. dec. 2009 meddelt, at der ikke har været rejst en faderskabssag.

I FT-1921 er Willys fødselsår først anført som 1920, men derefter streget over og rettet til 1916!

Da Willy og Ellen Marie bliver gift i 1942, er der i anmærkningsrubrikken i kirkebogen noteret: "Brudgommens Fader falden i 1. Verdenskrig i Rusland?" Og det til trods for, at der på Landsarkivet i Åbenrå foreligger en kopi af et brev til Christine Caroline Clausen, hvor hun i august 1916 underrettes om, at hendes ægtefælle Poul Jessen Clausen faldt den 25. juli 1916 i Pozières i Frankrig!


1. Landbrugsmedhjælper ét år fra 1934.
2. I lære hos købmand Birkholm i Ødis fra 1935. Læretid sandsynligvis 4 år.
3. 1940: medhjælper hos købmand Birkholm i Ødis.
4. Ved vielsen i 1942 er Willys stednavn "Taps Sogn". Erhverv: "Kommis".
5. Kommis hos købmand J. N. Østergaard i Sønder Stenderup indtil omkring 1943. Det var den samme forretning, som sønnen Aage købte i juli 1983 og drev indtil november 1991. Vi henviser til noterne ved Hans Kristian Hansen Schultz (f. 25.12.1883 i Vejstruprød), da han var den første købmand på Stenderupvej 200 i Sdr. Stenderup.
6. Som fadder til Peter Langhoff i maj 1944 er Willy opført som kommis af Taps.
7. Mølleriarbejder på Sjølund Mølle i ca. 2 år.
8. Forsikringsagent 1946-47.
9. Selvstændig købmand Østergade 44, Haderslev, 1.9.1947-31.1.1955.
10. Selvstændig købmand Købmandsgade 4G, Grønninghoved, Vejstrup, 1.2.1955-1985. (Butikken solgt 1985 til Sigrid og Egon Pedersen).

Willys første bil, en Morris, blev købt 31.5.1954 til en pris af kr. 5.000. Udbetaling kr. 2.500, resten blev afdraget i løbet af resten af året 1954.

Lidt om købmandsforretningen i Grønninghoved, før Ellen Marie og Willy Clausen overtog den i 1955:

Købmandsforretningen blev overtaget fra Grønninghoved og Omegns Brugsforening. Denne brugsforening var ved FT-1901 og FT-1906 beliggende på Skamlingvejen, matr. 23a, (i dag Skamlingvejen 146, matr. 2z), og uddeleren var 1899-1910 Johan Hansen Schmidt.

Kolding Folkeblad, 22. marts 1899:
Brugsforeningen for Grønninghoved og Omegn
begynder sin Virksomhed Torsdag den 24. Marts.
Uddeleren modtager Æg til Smørpakkeriet i Esbjerg.
Bestyrelsen.

Johan Hansen Schmidt var født i Grønninghoved i 1839 som søn af smeden Hans Petersen Schmidt fra Andst og hustruen Gyde Marie Jacobsdatter Ravn fra Sjølund.

Johan Hansen Schmidt gik i faderens fodspor som smed, men var tillige brugsforeningsuddeler, jf. ovenstående. Han døde i Grønninghoved i 1919.

Fra 1910 var Alfred Nielsen brugsforeningsuddeler. Alfred Nielsen var født 20. oktober 1884 i Skanderup og gift med Katrine fra Sønderskov i Malt Sogn. Parret kom til Grønninghoved i 1910 fra Holsted. Ved folketællingen i 1911 er brugsforeningens beliggenhed matr. 2g, i dag Købmandsgade 4G i Grønninghoved. - (I FT-1901 og FT-1906 eksisterede denne matrikel ikke med bebyggelse).

I starten af 1912 var butikken blevet til en købmandsforretning, og købmanden var Anton Marius Erichsen. Han blev gift den 8. april 1912 i Sønder Bjert Kirke med Thora Hildegard Malling fra Elstedgård i Elsted Sogn. Anton Marius Erichsens bror, Johannes Eriksen, var blevet gift samme sted den 8. august 1909 med Agnete Malling, søster til Thora Hildegard. De to brødre var efterkommere af den navnkundige præst, Falle Erichsen, i Hejls. Johannes Eriksen var købmand i Sønder Bjert Sogn.

Anton Marius Erichsen og hustruen fik i 1912 en datter Inger Margrethe Malling Erichsen, deres eneste barn. Hun døde ugift 2005 i Vejstrup.

Anton Marius Erichsen var købmand i Grønninghoved i 43 år. En af købmand Erichsens kontrabøger, hvor det første køb er dateret 10. februar 1912, er i 2015 indleveret på Vejstrup Arkiv.

Billede

punkttegn  Om WILLY

• Navn stavet: Villy Petersen Clausen.

• FT-1921, 01.02.1921, Stepping By, Stepping Sogn. Side 86+87. Yngste hjemmeboende barn af 7. Her er Willys fødselsår først anført som 1920, men derefter streget over og rettet til 1916. I den indtastede folketælling: 24.6.1916.

• FT-1925, 05.11.1925, Brænore, Taps Sogn, matr. 8a m.fl. Side 85. Hjemmeboende sammen med halvbrødrene Carl og Friedrich.

• FT-1930, 05.11.1930, Ødisvej 115, Brænore (matr. 4f). Side 44. Eneste hjemmeboende barn.

• Konfirmation, 08.04.1934, Taps Kirke, Taps Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt.

• FT-1940, 05.11.1940, Ødis By, Ødis Sogn, købmandsforretning, matr. 3m. Side 165+166. Medhjælper hos købmand Jens Birkholm.

• Beliggenhed: Ødisvej 115, Brænore By, Taps, matr. 4f.
Opført 1890. Til-/ombygning 1979.


Billede

WILLY blev gift med ELLEN MARIE LANGHOFF, datter af PETER LANGHOFF og PAULINE CHRISTIANE HOHLMANN, den 29.12.1942 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt. (ELLEN MARIE LANGHOFF blev født den 27.01.1920 på "Enemark", Mørkholt, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, dåb den 15.02.1920 i Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt, døde den 12.06.2006 på Haderslev Sygehus, Haderslev Kommune, Sønderjyllands Amt og blev begravet den 16.06.2006 på Aller Kirkegård, Aller, Christiansfeld Kommune, Sønderjyllands Amt.)

punkttegn  Om WILLY og ELLEN

• Beliggenhed: Åstorpvej 39, Sjølund By, Vejstrup, matr. 25e.
Opført 1855. Til- og ombygning 1995.

• Beliggenhed: A. L. Johansens Vej 25, Kolding Markjorder 3. Afd., matr. 888as.
I h.t. BBR opført 1949, det korrekte år er 1946. Til- og ombygning 1976.

Domstolsstyrelsen, tingbog 1927-2000, bog nr. 7, side 467:
Kolding Markjorder III, matr. 888as
25.11.1944 Matr. nr. 888as, parcel fra 888d overført fra 888c
30.3.1960 Matr. nr. 888as 819 m2
Ejendomsret:
1. 6.3.1946 Skøde fra A/S Klostervangen til Villy P. Clausen på 888as, købesum 1.039, ej ejendomsskyld.
2. 22.10.1947 Skøde til banearbejder Karl Kaj Hartvig Larsen på 888as, købesum 18.000, ejendomsskyld 12.000.
Pantehæftelser:
1. 6.3.1946 Pantebrev til Kolding Landmandsbank med 1. pr., 8.800 + 2.300, aflyst 9.7.1948.
2. 12.2.1947 Pantebrev til Kolding Sparekasse med 1. pr., 6.500, aflyst 19.11.1948.
3. 22.10.1947 Pantebrev til forsikringsagent Willy P. Clausen, Haderslev, 1.298, aflyst 19.11.1948.



• Beliggenhed: Østergade 44, Haderslev, matr. 804.
Opført 1897. Til- og ombygning 2008.
Bopæl 1.9.1947-31.1.1955. Billedet er et ældre arkivbillede.



• Beliggenhed: Østergade 44, Haderslev, matr. 804.
Billedet er taget 2017.



• Beliggenhed: Købmandsgade 4G, Grønninghoved By, Vejstrup, matr. 2g.
Bopæl 1.2.1955-1.7.1985. Billedet er et arkivbillede fra 1930'erne.



• Beliggenhed: Købmandsgade 4G, Grønninghoved By, Vejstrup, matr. 2g.
Billedet er taget ca. 1955.



• Sølvbryllup, 29.12.1967, Grønninghoved.



• Beliggenhed: Købmandsgade 4G, Grønninghoved By, Vejstrup, matr. 2g.
Billedet er taget ved overdragelsen i 1985 til nye ejere.
Nu andelsboliger på grunden. Den gamle opkørsel til lageret er genbrugt som det eneste.

• Beliggenhed: Hejlsmindebakken 24, Stubbum, Aller Sogn, matr. 169.
Opført 1963.
Bopæl fra 1985.



• Gravsted: Aller Kirkegård, Aller.


punkttegn  Parnotater:

Familiebilleder

Opslag 155 viet. Præsten var Niels Nielsen Lund (andetsteds i denne slægtstavle).

PARRETS FÆLLES BOPÆL
:

Tingskovhede, Taps.
Åstorpvej 39, Sjølund.
A. L. Johansensvej 25, (Klostervangen 38), Kolding. Bygherre: Willy P. Clausen, se nedenfor.
Østergade 44, Haderslev.
Købmandsgade 4G, Grønninghoved, matr. 2 m.fl. (FT-1916: matr. 2g, FT-1940: matr. 2g m.fl.). Nu andelsboliger.
Hejlsmindebakken 24, Hejlsminde.

A. L. JOHANSENSVEJ 25, KOLDING (tidligere Klostervangen 38):

Willy P. Clausen erhvervede parcel i Haveselskabet Klostervangen den 3. november 1945 for et beløb af kr. 600.
Udstykning i december 1945, matr. 888as.
Tegning på elementhus på 56,52 m2 udfærdiget af Bech & Kildehøj, Murermestre og Entreprenører, Tøndervej 93.
1. juli 1946: Regning fra H. Overbeck, Elektrisk Lys og Kraft, på ophængning af diverse lamper, inkl. lamper, pærer, fatninger, ledninger og kontakter samt 1,5 m strygejernsledning, i alt kr. 66,06.
29. juli 1946: Regning fra Sydjydsk Cementstøberi, Carl Plougsvej 65, på kantsten og mursten, i alt kr. 48,00.
1. august 1946: Regning fra M. P. P. Vistoft, Aut. Vand- og Gasmester, på indlægning af vand i køkken og vaskehus, inkl. materialer, i alt kr. 114,95.
27. september 1946: Regning fra Bech & Kildehøj, Murermestre og Entreprenører, Tøndervej 93, på elementhus, i alt kr. 12.673,30.
18. oktober 1946: Regning fra Bech & Kildehøj, Murermestre og Entreprenører, på mørtel, cement, sten, kyllingetråd etc., i alt kr. 69,59.
1. december 1946: Regning fra H. Overbeck, Elektrisk Lys og Kraft, på installation af ringeanlæg og antenne, i alt kr. 34,49.

Huset blev solgt pr. 1. september 1947, hvor købmandsforretningen i Haderslev blev erhvervet. Adresse Østergade 44, matr. 804.

ØSTERGADE 44, HADERSLEV er en hjørneejendom med butik i stueetagen samt med lejlighed på 1. sal. Huset er opført i 1897. Da Willy og Ellen Marie overtog købmandsforretningen, var der i stueplan (106 m2) butik, kombineret kontor/lager/stue og køkken. Et par trin nede var der lager, der også blev brugt som soveværelse for hele familien. Senere blev lejligheden på 1. sal erhvervet, hvor der så blev indrettet et soveværelse til forældrene og et fælles børneværelse. Derudover var der to stuer. Køkkenet befandt sig stadig i stueplan.

Sammenbygget er der et lager på 28 m2 og et udhus på 32 m2, begge ligeledes opført i 1897.

På den anden side af Haderslev Fjord havde Willy et hønsehus, - æggene blev solgt i butikken. Willy havde også en båd liggende, da han ofte tog på fisketur.

Her ved juletid 2009 har parrets ældste datter Inger Madsen skrevet en fortælling om deres barndoms jul. Denne beretning giver et godt billede af tiden i slutningen af fyrrerne og i halvtresserne samt af datidens købmandsforretninger. Dengang blev de små detailforretninger typisk drevet af ægtepar, nogle gange assisteret af deres børn. Der var simpelthen ikke råd til at lønne ansat personale. Det blev en livsstil eller snarere en kamp at forene arbejde og familie! I Grønninghoved var der dog på et tidspunkt en kommis Johan Højsager og en pige Signe fra Fole ansat.

INGERS BERETNING:

Barndommens jul i Sønder Stenderup: Vi boede dengang i Østergade 44 i Haderslev, hvor Mor og Far havde købmandsbutik. Vi havde kun en lille lejlighed ved siden af butikken, og stuen fungerede både som lager og stue, så der var ikke plads til juletræ m.m.

Vi var på det tidspunkt tre søskende i en alder, hvor der skulle ske noget. Bedstemor og Bedstefar (Pauline og Peter Langhoff) boede i Sønder Stenderup (Skibelundvej 6), og de havde lidt mere plads end os, så der holdt vi juleaften. Bedstefar kom lillejuleaften med rutebilen til Haderslev for at hente os børn. Med sig havde han den brune jordemodertaske, - den blev brugt som indkøbstaske.

Juleaftensdag lukkede forretningen kl. 13, og når Mor og Far, godt trætte efter juletravlheden i butikken, rejste med rutebilen til Sønder Stenderup for at holde jul, sænkede julefreden sig.

Vi var til julegudstjeneste i Sønder Stenderup Kirke. Der var ingen af os, der var særligt gode til at synge, men vi tre børn ville gerne synge, - vi havde jo lært mange sange i børnehaven. Vi husker tydeligt alle tre, at de voksne sagde, at vi ikke måtte synge for højt!

Juleaftens forløb husker jeg ikke så meget om. Til gengæld husker jeg tydeligt, at vi julenat sov på loftet i jernsenge sammen med Mor og Far. Der var ingen værelser, - kun et stort, åbent loft, hvor der var meget koldt, så det var dejligt trygt og godt at putte sig under de store, tykke dyner hos Mor og Far. Vi kom op på loftet gennem en luge i køkkenet. Der var ingen trappe, - kun en stige at kravle op ad. Jeg husker julen der som noget rigtigt dejligt.

Senere fik vi en stor lejlighed over købmandsbutikken, og nu var det så Bedstemor og Bedstefar, der kom til os for at holde jul. Jordemodertasken var atter med, men nu var den fyldt med julegaver. Bedstemor strikkede bluser og trøjer til alle sine børnebørn, så vi vidste, hvad vi fik og var lykkelige for det.

Mor og Far havde travlt i butikken, og i ugen inden jul var der åbent fra tidligt om morgenen til kl. 20 om aftenen. Juleaftensdag var der åbent til kl. 13. Mor havde på den måde ikke megen tid til juleforberedelser, men vi havde en moster (Anna Povline), som var lærerinde, og hun kom lillejuleaften og hjalp med at gøre tingene klar til juleaften. Der blev lavet juledekorationer (ikke i ler), men i en blanding af gips og vand. Blandingen stivnede hurtigt, så vi skulle skynde os at sætte grangrenene og lyset i.

Juletræet blev pyntet med mange guirlander, som vi havde lavet af glanspapir i mange forskellige farver. Der var også små kurve og kræmmerhuse samt glaskugler. Nogle af dem har jeg endnu.

Der blev lavet julemad, og der blev bagt småkager. Vi hjalp med at skære pebernødder. Der var mange forskellige størrelser, men de smagte ens.

Ved juletræet sang vi, så godt vi kunne. Mor læste juleevangeliet, og vi fik julegaver. Det kunne være dukker, bøger, spil og tøj. Man begyndte dengang også at kunne få Lego-klodser, og jeg husker, at min bror Aage fik et Tekno ingeniørsæt, og det var rigtig flot, lavet i metal. Dengang var der endnu ikke så meget legetøj af plastik. I juledagene spillede vi Matador m.m., og vi børn nød, at Mor og Far havde tid.

Kirsten og Aage fik engang den "gode" idé, at de lige så godt kunne åbne alle lågerne i de usolgte eksemplarer af julekalendere. Der var ingen grund til at gemme på dem til næste jul, tænkte de nok!

Jul i Grønninghoved: I 1955 flyttede mine forældre og vi fire børn, som det efterhånden var blevet til, på landet, - til en blandet købmandshandel. (Se billederne i fotogalleriet, hvor Far står ved sin ny erhvervede bil, en Morris). Forretningen lignede næsten den købmandsforretning, som vi kan se i julekalenderen Jul i Gammelby. Der handlede Far og Mor med alt muligt, mel, sukker, gryn af forskellige slags, deriblandt risengryn, kaffe og gær i store klumper, som man skar af. Når kunderne skulle have gær, var det som regel for 10 øre, de skulle have. Det blev pakket ind i et stykke pergamentpapir uden at blive vejet, men sådan var det, og kunderne var tilfredse med det.

Varerne kom hjem i store sække og blev vejet af i papirsposer. Til jul kom svesker, dadler og figner hjem i trækasser, - indholdet var mast godt sammen. Far sagde, at de mennesker, der boede i de lande, hvor varerne kom fra, havde mast de forskellige frugter sammen med de bare fødder. Det troede vi på! Fignerne og sveskerne lå pænt i lag, men dadlerne skulle skæres ud i mindre portioner og pakkes i pergamentpapir og vejes. (I fotogalleriet er der et billede, hvor min bror Aage er i gang med dette arbejde). Aage husker også, at han hvert år i december skulle veje slik af i portionsposer. Han måtte ikke spise af det! Han gjorde det heller ikke, for poserne blev kontrolvejet for at se, om de stemte med kassens indhold. Sirup kom hjem i tønder, og kunderne medbragte deres egne glas til den indkøbte sirup.

Far kunne også lave kræmmerhuse af pergamentpapir. De blev brugt til sennep, bolcher m.m. I købmandsforretningen handlede de også med kopper, kander, skåle, fade og store lerfade, som blev brugt til at ælte franskbrødsdej i. De handlede i det hele taget med alt, hvad der skulle bruges i et køkken. Skulle man have stof til en ny kjole, kunne man også købe det.

Der var en del gårde i Grønninghoved, og bønderne kunne købe såsæd samt skovle, forke, hakkejern m.m. hos købmanden. Hvis stalden eller bygningerne skulle kalkes, havde købmanden også kalk. Som barn var Aage ofte med til at læske kalk! Nogle af de forskellige ting, bl.a. gryder, spande, træsko, sivsko, støvler og mange andre ting, hang i kroge under loftet. Pladsen var jo trang. (Dette kan også ses i fotogalleriet).

Jeg husker også, at Far kørte varetur en gang om ugen hele året rundt. Først skulle han rundt for at få ordrerne (ingen telefoner). Når så forretningen var lukket, blev varerne pakket til hver enkelt kunde og kørt ud næste dag. Det skete også, at vi børn skulle cykle rundt for at hente ordrerne.

Når julen nærmede sig, dvs. lørdag før første søndag i advent, skulle forretningen julepyntes, og det måtte vi børn hjælpe med. Der boede en ældre ungkarl, som hed Marinus, i nærheden af os. Han fik også lov til at hjælpe. Der blev pyntet med stjerner, engle, nisser, juleklokker og alt muligt andet julepynt. I julemåneden blev kunderne inviteret på kaffe med hjemmebagte småkager, som Mor bagte, når vi børn var kommet i seng. Ved samme lejlighed kunne hun så lægge to lakridskugler i vore hjemmesko i vinduet. Det var sjovt, så længe vi troede, at det var julemanden, der gjorde det, men han kunne jo også blive træt, så det var godt, at der var nogen, der kunne hjælpe ham.

Alle, der handlede hos købmanden, fik til jul en kalender, en pose kaffe, der var malet på købmandens kaffemølle, samt et kræmmerhus fyldt med bolcher. Det hele var pakket sammen i julepapir. Jeg husker også, at Jaffa-appelsinerne kom hjem i trækasser. Jeg tror, der var ca. 100 i hver kasse. For Far var det en stor fornøjelse at sælge en hel kasse ad gangen til så mange kunder som muligt. Dengang var der heller ikke så meget forskelligt frugt, som der er i dag.

Lillejuleaften kom Marinus igen. Denne gang for at hjælpe med at sætte juletræet på fod, og sidst, men ikke mindst for at få lillejuleaftenskaffe sammen med os. Det tog ham flere timer at få træet klar. Hvis det var asymmetrisk, flyttede han rundt på grenene ved at save dem af og så bore nye huller i stammen med sin lille håndboremaskine. Lillejuleaften skulle der også bages en sandkage. Den skulle røres godt, for den skulle være rigtig god, og det skulle vi børn så hjælpe med. Jeg husker, at Mor var ved at være træt, og hun ventede kun på, at der blev ro i huset, så hun kunne få juletræet pyntet.

Juleaften blev fejret hjemme i Grønninghoved, - oftest sammen med Bedstemor og Bedstefar fra Sønder Stenderup, der var flyttet på aftægt hos os. Oplæsningen af juleevangeliet blev senere suppleret med historier fra "Ved julelampens skær", "Den Lille Historiebog", "Min Egen Julebog" m.fl.

Dette var Ingers fortælling om barndommens jul.

Det kan tilføjes, at butikken i Grønninghoved ikke eksisterer i dag (2009). Efter at Willy og Ellen Marie solgte den i 1985, blev den kortvarigt drevet videre af nye ejere, men den måtte vige for udviklingen. I dag er der bygget andelshuse på grunden. Det eneste synlige fra dengang er en betonmur langs indkørslen, der førte op til garagen med gasflasker m.m. For øvrigt fik butikken også benzinsalg i tresserne, hvor privatbilismen for alvor tog fart. Dengang tankede butiksindehaveren (eller hustruen og børnene) for kunderne, så man skulle hele tiden være klar, når klokken lød. Benzin-mærket var Ora, senere Texaco.



Hjem | Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 20.12.2021 med Legacy 9.0 fra MyHeritage; indholdsophavsret og vedligeholdelse af bellevue250(snabela)gmail.com