FRAHM, Maria

  Notater:

Datter af kaptajn Peter August Frahm, der døde på havet, og hustru Mathilde, født Cornett, sidste fælles bopæl Yokohama.

(Mathilde Frahm døde 15. nov. 1915 i Åbenrå. Datter af Jörgen Cornett og Maria Dorothea, født Koch).

Ved vielsen til Jens Frost var Maria enke efter Frederik Callsen, 16.8.1866-23.8.1910.
(I FT-1921 en datter (Anna) Mathilde Callsen, født 24.12.1903 i Shanghai).

Vi tillader os at indkopiere en artikel fra Jyske Vestkysten bragt i avisen den 9. april 2010. Kilde: Eva Klintø (barnebarn af Maria Frahm).

"BESÆTTELSEN: Hvordan blev selve besættelsesdagen egentlig oplevet for 70 år siden?

Det kan vi her give et unikt indblik i, takket være Maria Frahms dagbog for dagen i 1940, oplevet i Styrtom ved Aabenraa.

Så sæt dig godt til rette, eller print artiklen ud, og læs den fantastiske beskrivelse, som Marias barnebarn, Eva Klintø har indtastet fra dagbogen dengang, og Eva skriver følgende til os på jv.dk:

- I skriver en del om 9. april for tiden. Så kom jeg til at tænke på min mormors dagbog, hvor hun time for time beskriver sine oplevelser den morgen.

- Jeg har skrevet det af, så godt som jeg nu kan læse det, og jeg har brugt hendes måde at stave på og skrive på, da jeg føler, at det er det rigtige. Selvfølgelig kan det formuleres bedre, men det er jo skrevet, mens det opleves, skriver Eva Klintø til jv.dk, og her følger så dagbogen fra dagen.

Styrtom 9.4.1940

Ved 6 Tiden i Morges vækkedes jeg ved Lyden af Flyverne, som med stærk Buldren, som Torden, fløj over Huset mod Nord. Ruderne klirrede, de fløj lavt.

Kort efter kom en Række Soldater med Stålhjælme cyklende og på Motorcykler, i Biler i uordentlig Formation fra Syd.
Danskere, en på punkteret cykel.

Der hørtes Maskingeværer, men ikke så meget. Lige efter rullede uhyggelige sort-grå Panserbiler med Hagekors, de første i Række. (kommer også dækket af Sejldug med Dødningehoved) men derpå masende tæt igennem Motorcykler, store biler fyldte med Soldater. Senere også med heste, lange bjælker, Halm, i uendelige Masser, ikke i Rækker, Ambulancebiler o.s.v.

Kl. 7 ½ var en standsning. D.v.s. de kom næppe så tæt sammen. Lige efter kommer de i Rækker, fyldte, Kanoner, store, fyldte med Soldater. Biler med Kanoner spændt på. Maskingeværer, mange med sejldug over.

Motorcykler, de kører langsomt.

Nogle Nazi herfra. Schultz stod, da de første kom, og heilede her nedenfor. Soldaterne heilede igen. Vore egne stod tavse. Frk. Lund græd. Dansk Radio har haft sin Morgengymnastik. Den stod tændt.

Ikke et ord om hvad der sker. Klokken er straks otte. Bilerne kører ustandseligt. Min dreng cyklede i Skole. Gud bevare ham, Han er så ung og ivrig.

Deres store Kanoner - nu kommer masser af store biler med Heste i Påhængsvogne, nogle dækket med gul dug. Hele Rækker holder. Nogle ser i Kikkert mod Nord.

Kanoner i hver Påhængsvogn… nu kører de igen. Kl. er 8 ¼
Enkelte af vore almindelige biler kører, men kun få.

Enkelte Motorcykler med Militær kører mod syd …Bilerne kører ustandseligt

Enkelte små personbiler imellem ellers Heste

Gud skærme vort Land.Gud være med alle, der nu skal lide eller dø; Med dem, hvis Kære er med, med alle, alle til hvad parti eller Nation de så hører; Gud i Himlen; Lad det gode, det humane sejre;

Flyvere er over, 3 store går lavt over byen, Havnen, lavt herover , nu mod Syd… Bilerne ruller Kl. er 8 ½. Nu kommer en Radio fra Kalundborg; Opraab fra Haupt kommandør her. Til det Danske Folk - Danmark og Norge under tysk beskyttelse.

Kl. 8 ½ Nu kommer en Række Motorcykler. Igen Biler kun med Soldater.. Motorcykler…Kanoner… Ustandselig Propaganda
Stehr cyklede straks i morges nazi i møde

Kl. 8 ¼ De kører stadig..endeløst. De vinker. Jeg går fra vinduet. Kan ikke vinke igen

Lutter unge mennesker.. Gud hjælpe dem alle

Enkelt biler raser igen mod syd. En Flyver raser lige langs Stranden her, helt lavt

Kl. 8 55 Nu kommer Ambulancebilerne 8 i række

Nu igen militærfyldte biler og Motorcykler.. ustandseligt.. Røde Kors biler ind imellem

Kl. er nu 9 Fire unge nazizter kommer tilbage og har været langs og heilet. Vore egne står tavse. To unge piger heiler også Den ene i brunt og ryger cigaretter.

De tre store Flyvere kommer med Mellemrum lavt over.

Kl. er 9 ½ Nu er der tomt på Chausseen. Kun enkelte biler

Kl. 10.40 Her holder en række store biler. De fotograferer Byen eller den Damper, som dyblastet, uden Flag og Tegn, samme mørkegrå Farve, som Bilerne, gaar ind

Bilerne står i tætte Rækker saa langt jeg kan se mod Syd og Nord.
Soldaterne er nede at gå lidt.

Kl. er 10 .50 IS. Melding udgaar. Der er flere gange blevet talt i Radio Kalundborg… Hallo Hallo vi har Daleøvelser( med tysk Tonefald)
Kl. 11 Nu kører de . En lang lang Række. Underligt
(Mormor har tegnet en vandbærer med et 2 tal foran og har skrevet) omtrent sådant Mærke

Kl. 11.10 DE kører stadig. Nu skal jeg i Byen.

På vej herfra til Aabenraa (3 km.) kørte ustandselig de grimme , uhyggelige sortgraa biler. Motorcykler raser forbi hele Tiden.
Ved det første hus herfra. Fru Holbæks, stod fuldt af mennesker. De viste mig, hvor Kuglerne fra Tyskerne, som herfra blev beskudt af Danskerne, var gaaet igennem murene.

Lidt længere henne ved Kystvejen omtrent, var en 14-15 aars Dreng, Søn af Fru Møbelhandler Fabian ( Faderen, nu død, var fra Halle. Altsaa en Tysker. Et fint rart Menneske) blevet ramt. Kuglen var gaaet ind gennem hans mund, ned i Lungerne og ud af Ryggen. Han døde.

Min Dreng, Christian, fortalte da han kom hjem fra Skole, at Rektor havde talt om ham og at Flaget havde været på halv. Der fortaltes om flere saarede, men der opstaar saa mange Rygter i saadan en Tid.

På den vestre side af Vejen, hos Vognmand Thomsen, var ligeledes mærker af kugler. Danskerne havde ligget i læ af den højere beliggende Tønder Landevej. (Først bag Fürsens men så der) Der var skudt ind i Stuen og Sofapuden ulmede. Det har været den Skyden vi hørte tidligere på Morgenstunden.

I Byen færdedes Folk. Man saa tydeligt, hvor de hørte hen, baade saa det og navnlig hørte det. Luften var fyldt af højrøstet Tyskertalen. Det var særligt Ungdommen fra deres Privatskole. Hagekors på cykler. Hitlerhilsen som hidtil var forbudt her.

En Bekendt herinde fortalte mig om en svovlende svær Kone, som havde stået i hendes Gadedør og skreget op, mens Tyskerne rullede langsomt igennem…. Und wir haben Gehungert… havde hun skreget.

Men soldaterne lo blot og raabte…Die könne wir zum Kartoffelschälen brauchen….

Også her i Styrtom skriger Tyskerne nu op. ..Nu kan de engang faa ordet siger de…Og det har saamænd haft mindst lige så meget ORD som vi, og langt mere, end det haves i Naziland. Men jeg kender dem fra sidste Krig, da vi blev meldt for spionage. (noget vi aldrig ville befatte os med ) af mine kæreste og som jeg troede bedste venner. De var tyskere.

På Chausseen er nu temmelig mange spadserende eller cyklende, men langt de færreste heiler til Soldaterne, som ustandselig, nu med lidt mere mellemrum kører forbi

I Haderslev skulle der være endda flere døde, heraf 10 danskere.
Aabenraa Sygehus var rømmet. Posthus og… besat af Nazi
Og da vi hen mod aften fik Hejmdal var den tynd og mager…Nazi..
Hele eftermiddagen rullede bilerne, men langtfra saadan som før. Og op til 16 store maskiner fløj over på en gang. De tre store kom her med mellemrum da mørket faldt på. Med Lys og Lyskastere lige over vort Hus i stor Runde hele tiden, mange gange.

Der var befalet Mørklægning og vor Høker og Hans Jensen , begge danskere, gik Vagt med hvidt Armbind.

Egentlig troede jeg, der ville ske noget om Natten. I Radioen var der mest musik. Vi skulle holde den tændt for at høre .. Befehl..

Der kom Proklamation fra Stauning og Kongen, og en fra Kongen selv om at forholde os rolige og værdige.

Der var vidunderligt dejligt vejr, som August 1914. Oppe under en blå Himmel med skønne lyse Sommerskyer jublede Lærkerne.
Menneskene myrdede hinanden."

Hejmdal, 15. februar 1951:
70 aar
Fru Maria Frahm, Nygade 59.
I dag fylder en elskelig og velkendt Aabenraa-kvinde, fru Maria Frahm, Nygade 59, de saakaldte støvets aar, 70.
Ingen, der kender fru Frahm - og hvem gør ikke det? - forbinder imidlertid noget støv med den ranke, frisk-teint'ede dame, naar man møder hende i byens gader eller paa en af hendes daglige ture i omegnens skove eller langs fjorden, som har hendes særlige kærlighed.
Maria Frahm er et ægte barn af sin by; i fem generationer nedstammer hun saavel paa fædrene som mødrene side fra gamle, kendte Aabenraa-familier - faderen var ud af kaptajnslægten Frahm, og moderen af sejl- og kompasmagerslægten Cornett - men hun er ingen hjemmefødning, og den omstændighed, at hun har set saa meget af den store verden, er sikkert en medvirkende aarsag til, at hun elsker sine fædres by saa højt og betragter Aabenraa som verdens navle, det eneste sted, hvor det er værd at leve. Maria Frahm - Misse, som hun kaldes mellem venner - er født i Yokohama, idet hendes far dengang sejlede paa Japan. Efter at han var omkommet under en tyfon, flyttede moderen til Californien, for senere, da børnene blev større, at vende tilbage til Aabenraa. En del af sin skolegang fik Maria Frahm i Vejle Latinskole.
I 1942 flyttede fru Frahm ind i den kendte Richelsenske familiestiftelse i Nygade, hvor hun naturligt hører til paa grund af sine slægtsforbindelser. Mellem gamle Aabenraa-møbler og kostbare ting fra Østen lever hun her et liv paa sin egen, formløse maade, naar hun da ikke er paa kortere eller længere besøg hos et af sine børn. Hjælpsom, elskelig og altid i godt humør, som hun er, er hun aldrig bange for at give en haandsrækning uden tanke paa sig selv, og hun er værdsat og afholdt i sin store vennekreds, saa det er ikke for meget sagt, at hun er forgudet af børn og børnebørn.
Fru Frahm har fire børn, en søn, der er cand.mag. i København, og tre døtre, af hvilke de to bor her i byen, mens den tredie er gift med mølleejer Holger Nielsen, Bredsten ved Vejle.
Til lykke paa dagen og god vind fremefter, Maria Frahm!

Sønderjyden (Sønderborg), 15. februar 1971:
90 år
Fru Maria Frahm, Nygade 59, Aabenraa, fylder i dag 90 år.
Fru Frahm er født i Yokohama i Japan som datter af kaptajn Frahm, Aabenraa, og også hendes mor var af gammel Aabenraa-slægt nemlig sejl- og kompasmagerslægten Cornett. Fru Frahm var kort før datterens fødsel taget til Japan for at besøge sin mand, der sejlede på Østen. Imidlertid omkom kaptajn Frahm under en tyfon, og fru Frahm flyttede først fra Japan til Californien, men vendte så tilbage til Aabenraa, hvor Maria Frahm gik i skole.
Siden 1942 har Maria Frahm boet i Richelsens Stiftelse i Nygade, og her klarer hun sig selv trods de 90 år, idet hun endnu er rask og rørig. Sønderjydens læsere vil således formentlig erindre, at fru Maria Frahm i bladets jubilæumstillag sidste efterår havde skrevet en interessant artikel om Jomfru Fanny.
Fru Maria Frahm har fra sit ægteskab tre døtre og en søn. Af døtrene bor de to i Aabenraa, den tredje i Vejle, mens sønnen bor i København.

  Om :

• Konfirmation, 29.09.1896, Åbenrå Kirke, Åbenrå Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt. Opslag 82. Her Marie Frahm, datter af afdøde kaptajn Peter August Frahm.

• FT-1921, 01.02.1921, Skibbroen 5, Åbenrå Købstad. Gift. 3 børn: Signe Frost 7 år, Inger Frost 3 år og Mathilde Callsen, 18 år (født 24.12.1903 i Shanghai).

Maria blev gift med Jens Olesen Petersen FROST, søn af Christian Hansen FROST og Jensine Lauritzdatter HUNDEBÖLL, den 05.04.1913 i Åbenrå Kirke, Åbenrå Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt. Ægteskabet endte med skilsmisse. (Jens Olesen Petersen FROST blev født den 23.01.1879 i Skodborgskov, Skodborg Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, dåb den 15.03.1879 i Skodborg Kirke, Skodborg Sogn, Frøs Herred, Haderslev Amt, døde den 09.03.1956 på Åbenrå Sygehus, Åbenrå Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt og blev begravet den 13.03.1956 på Åbenrå Kirkegård, Åbenrå Sogn, Rise Herred, Åbenrå Amt.)

  Parnotater:

Åbenrå Personregisterfører, side 22.
Vidner: Ingeniør Christian Bastiansen, 33 år, Åbenrå, og gårdbesidder Hans Frost, 40 år, Skodborg.