LANGHOFF, Bertel Hohlmann

   Et andet navn for Bertel var LANGHOFF, Jess.

  Notater:

Opslag 44 født. (Døbt Bertel - på gravsten Berthel). Tvilling.

Faddere:
Husmoder Karen Langhoff
Anne Grau og Jørgen Grau af Barsø
Anna Christensen, Bukshave, Fjelstrup Sogn

Vidne til et bryllup i Kristkirken i Kolding 2.7.1939: "Handelslærling af Sdr. Stenderup".

1.3.1936 i lære hos Christgau's Eftf. i Kolding med handelsmedhjælpereksamen 1.4.1940 fra Købmandsskolen i Kolding. Derefter kolonialkommis hos Ewald Olsson i Bæk ved Vonsbæk indtil 1.8.1942, hvorefter på Kolding Handelshøjskole med Højere Handelseksamen 1.7.1943. (Christgau's Eftf. lå Helligkorsgade 20 - nu a Hereford Beefstouw. På denne adresse grundlagdes Dansk Kafferisteri den 29. april 1898 af konsul Christian Frederik Eff sammen med købmand J. P. Jensen (C. F. Effs onkel) og købmand August Christgau).

I Kolding-bogen 1992 er der en artikel "I skole under krigen" af Louise Møller-Nielsen. På side 83 er der et billede af årgang 1942/43 på Kolding Købmandsskole, hvor Bertel står bagerst længst til højre. Citat fra artiklen: "Skoleåret begyndte 1. august, og det var en broget flok, ca. 25 i alderen fra 14 til først i 20'erne omtrent lige mange piger og drenge, der mødtes ved skolens start. Der var en del unge mænd, der havde været i lære i kolonial, manufaktur eller anden forretning, og de havde den fordel, at de allerede havde gået i aftenskole enten på Købmandsskolen eller i den by, de kom fra."

1.9.1943 på Københavns Handelshøjskole.

Arresteret 2.10.1944 af Gestapo og indsat i Vestre Fængsel, deporteret 13.11.1944 til Neuengamme ved Hamborg (fange nr. 65018). 21.4.1945 med Bernadottes Hvide Busser med ankomst til København 29.4.1945, hvor han hoppede af i stedet for at tage videre til Sverige. (Ved et stop i Kolding på Haderslevvej fik Bertel afleveret et brev til sin mor i Sønder Stenderup, og brevet nåede frem).

Modstandsdatabasen:
Dæknavne: Jess, Holger
Tilknyttet dansk-svensk flygtningetjeneste, Holger Danske, SOE
Almen illegal aktivitet, sabotage

1947-48 på en gård i Mariestad ved Vänern. Derefter ansat i Statistisk Departement i København indtil 1952. (Præliminæreksamen i maj 1949 fra Ahms Kursus).

Ved vielsen til Elsebeth Juel Jørgensen i 1950: Ungkarl, stud.med.vet. med bopæl Holger Danskesvej 82.

Fra 1952 til 1954 repræsentant for Sabroe & Stephensen.

Derefter bestyrer af en kvægfarm for Nyasaland Tea Estate indtil april 1956 med hjemkomst og ansættelse som konsulent i Avlsdyr Export-Udvalget fra sommeren 1956.

Ny Tid (Aalborg), 2. februar 1962:

Det endelige brud med Breedania forestående

Der er kun et spinkelt håb om forlig mellem de jyske fællesledelser og avlsdyreksport-organisationen.
Uddrag: Som tidligere omtalt har de tretten fællesledelser ansøgt landbrugsministeriet om eksport-autorisation, men den er endnu ikke givet, men i håb om, at dette ønske opfyldes, har fællesledelserne antaget Bertel Langhoff som eksportsagkyndig i fællesledelsernes eksportorganisation. Langhoff har tidligere været knyttet til "Breedania", men blev lempet ud, fordi han kritiserede ledelsens dispositioner. Konsulent Esp Sørensen, Ålborg, skal være forretningsfører.

Randers Dagblad og Folketidende, 29. marts 1962:

Jysk avlsdyreksport fik autorisationen

De 13 nord- og midtjyske fællesledelser begynder eksporten med det samme.
Uddrag: De tretten jyske fællesledelser indkaldes nu til et møde, hvor man skal vælge en ny bestyrelse og iøvrigt fastlægge det kommende salgsarbejde. Salget skal forestaas af konsulent Espersen Sørensen, Aalborg, og salgsleder Bertel Langhoff, der i seks aar var knyttet til Breedania.

Aktuelt, 18. april 1967:

Men de skal fodres rigtigt -

Dansk landbrug skal "sælges" verden over, og det gøres på mange måder. To af salgssiderne belyses i "Aktuelt landbrug" kl. 21,05 i program 1.
Regner Ryelund har først en samtale med konsulent i avlsdyr-eksportorganisationen Breedania - Bertel Langhoff - om eksporten af avlskvæg til Sydøst-Europa. Langhoff mener, der fortsat er store muligheder for at sælge de gode danske avlsdyr dertil, blot man fra dansk side er indstillet på at yde den fornødne bistand til at lære modtagerne at fodre kvalitetsdyrene rigtigt.
Derefter fortæller husholdningskonsulent i Landbrugets Afsætningsudvalg, Leni Veber, om, hvordan hun har været med til at "sælge" danske landbrugsvarer over store dele af verden i det forløbne år ved udstillinger, specialuger, receptioner og andre arrangementer.

Bertel Langhoff oprettede 21.1.1969 eget firma Scanbreed Livestock Exporters.

Land og Folk, 5. august 1978:

En spændende mand fortæller om sit usædvanlige job:
Masser af dyr fra Danmark til Østeuropa
Af Bent Christiansen

Jess Langhoff rynker de buskede øjenbryn og stryger det viltre, grå skæg med tænksom mine. Så læner han sig ind over bordet og begynder at fortælle om sit job, mens kvierne uden for restaurant "Stærekassen"s pavillon på Kolding Havn stritter imod og brøler og tømmer blæren af ren og skær ophidselse over at blive trukket ombord på det gode skib "Alca" og sendt med enkeltbillet over Østersøen til den litauiske havn Klaipeda.

Langhoff er en spændende mand med et usædvanligt arbejde. Han er kreaturhandler i international målestok. Det, der med et mere poleret ord hedder kvægeksportør. Men Langhoff er fuldstændig ligeglad med titler og alle andre formaliteter. Det er ikke hans bord. Hans stil er lige på og hård. En kosmopolitisk pranger, der den sidste snes år har afsat hundredtusindvis af levende dyr til de socialistiske lande og skaffet dansk avlsdyreksport et respekteret navn over hele Østeuropa og mange millioner kroner i årlige indtægter.

Uden for Moskva

Der er et par hundrede sortbrogede kvier med den sending, vi er ved at få halet ombord. De får deres fremtidige hjem i det store kvægkombinat "Kommunarka" en 50-60 kilometer uden for Moskva. Det er en af de allerstørste og mest moderne kvægkombinater i verden. Foruden det enorme kvæghold, de har i forvejen, skal de have ekstra 2.000 danske sortbrogede. Jess Langhoff oplyser, at de socialistiske lande tegner sig for op imod 80 procent af den samlede danske avlsdyreksport på omkring 15.000 kreaturer årligt.

Når nu f.eks. russerne bestemmer sig for at købe et antal dyr, sender de så selv folk af sted til udvælgelsen?

Hvis vi holder os til Sovjetunionen, så er proceduren, at de afgiver en ordre på så og så mange dyr. Derpå sender de en kommission fra Moskva, eller jeg tager derover. Så begynder slagsmålet om priserne, sådan som det er vanligt mellem kreaturhandlere. Forskellen er bare, at her drejer det sig ikke
bare om en enkelt ko eller to, men om en større sending til et millionbeløb. Når vi er blevet enige om betalingen, skal de genetiske krav, veterinære forhold, specifikationer vedrørende mælkeydelser og alt det der gennemdrøftes.

Når forretningen omsider er udformet, rejser vore folk rundt på gårdene og vælger de dyr ud i besætningerne, der er brug for. Næste fase er, at dyrene bringes til vore karantænestationer. Derefter kommer to specialister fra køberlandet, den ene en dyrlæge, den anden en kvæghandler. De efterser dyrene og tager prøver af al mulig djævelskab, og til sidst overvåger de afskibningen her fra Kolding Havn. Du kan gå med udenfor og se på, hvordan det går til.

Med 1. klasse

På "Alca" har den digre, østrigske kok tilberedt en gang kraftige gule ærter af den mest solide tyske støbning. Dertil en masse pølser og brændevin, så folkene kan gå styrket i gang med eftermiddagens anstrengende arbejde. Ganske vist er der kun plads til et par hundrede dyr nede i skibets stald, men det er uhyre vigtigt, at dyrene fra de forskellige besætninger ikke blandes sammen. Så kan der opstå slagsmål og ske de værste ting.

Kreaturer har ligesom mennesker personlighed. Der er ikke to kvier, der er helt ens, og det skal der tages højde for, når de placeres nede i skibet, siger Jess Langhoff.

Stalden er tip-top i orden med de bedste hygiejniske forhold og konstant friskluftindsugning. Og den ledsagende fodermester har et ansvarsfuldt job at se til i de to døgn, som turen fra Kolding til Klaipeda varer.

Vi har ansvaret for, at kvierne kommer helt frem til modtageren i Litauen, så derfor skal dyrene have lov til at rejse på 1. klasse.

"Alca" tilhører Gråsten-rederiet C. Clausen, der har specialiseret sig i transporter med levende dyr. Når skibet med de danske kvier er blevet tømt i Klaipeda, fyldes det igen med heste fra Kaukasus, Ukraine og Letland. En talsmand fra rederiet siger til Land og Folk, at C. Clausens skibe i årenes løb har fragtet omkring en kvart million heste fra Sovjetunionen til slagterier i Frankrig, Holland og Belgien, hvor hestekød i modsætning til herhjemme er en eftertragtet spise. De sovjetiske heste især, fordi de ikke er opfodret med korn, men med græs på de store stepper. Det betyder, at kødet ikke er så sødligt.

Jess Langhoff: Verdens mest berømte araber-stutteri ligger i Pjatigorsk i Nordkaukasus. Der har jeg også selv købt heste. Men det er en anden historie, som vi kan vende tilbage til en anden god gang.

Til Bulgarien

20 års arbejde med kreaturhandel i de socialistiske lande må have givet dig et grundigt indblik i landbrugskollektiviseringen?

Sørme ja. Et af de lande, jeg har fulgt allerbedst, er Bulgarien, og det er kolossalt imponerende at se, hvad de har fået ud af det. Især når man tænker på, hvordan de begyndte at tage fat i de første år efter krigen.

Mit arbejde har medført, at jeg efterhånden har besøgt de fleste store brug indtil flere gange og boet hos bønderne for at snakke foderplaner, malketeknik, og hvad der ellers har været at snakke om, når de skulle til at arbejde med danske dyr.

Hvordan tackler de dernede problemerne, jeg tænker på ydelser, veterinær standard og den slags?

Jeg kan f.eks. fortælle dig, at mens vi herhjemme regner med en kalvedødelighed på 10-12 procent, ligger man i Bulgarien på en dødelighedsprocent på kun én. Det har jeg studeret nøje, fordi det er et alvorligt problem. Herhjemme dør altså 200.000 kalve om året i al væsentlighed på grund af sjuskeri, for de fleste landmand har for travlt.

Store planer

Jess Langhoff oplyser, at Bulgarien arbejder efter en langtidsplan, der går ud på en totalbesætning i landet på halvanden million malkekøer.

Det er meningen, at 60-70 procent heraf skal bestå af sortbrogede kreaturer. Indtil nu har de kun omkring 15.000 af dem, så det vil sige, at vi har udsigt til meget store forretninger med bulgarerne de næste mange år.

Hvorfor lægges der så stor vægt på denne race?

Bulgarerne har masser af kvæg i forvejen. Men det er ikke problemet. Det drejer sig om at få nogle racer, der er højtydende, simpelt hen fordi den støt stigende velstand i disse lande stiller øgede krav til større mængder mælkeprodukter. Og bulgarerne, rumænerne, russerne og ungarerne de vil saftsusemig have nogle ordentlige bøffer og oksestege på bordet, for de får mere og mere råd til det.

Er Danmark så særlig tiltrækkende, hvad angår avlsdyr?

Det kan du bande på. Når det først og fremmest er os, de i Østeuropa vil købe dyr hos, så er det ikke for vores blå øjnes skyld, men fordi vi herhjemme har en høj veterinær og genetisk standard

Det håber jeg sandelig, vi kan blive ved med at have, selv om vores medlemskab af EF har medført, at vores veterinære standard er blevet harmoniseret nedad på flere områder, så vores niveau er sænket for at passe sammen med andre EF-lande, der er dårligere kørende.

Cowboys med tog

Det er ikke al eksporten fra Danmark, der sendes med skib til Østeuropa?

Når vi skal have dyr til f.eks. Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien, så foregår det pr. jernbane. Normalt 250 dyr ad gangen. Og med dem følger så en fodermester, der har ansvaret for tre vogne. Vi har haft transporter langt større, så det har været nødvendigt at have 15 fodermestre med.

Ser du: Dyrene skal passes ordentligt undervejs. De skal have foder og drikkelse og holdes rene og måske af og til beroliges. Bortset fra, at det er levende væsener, der har krav på at blive behandlet derefter, så repræsenterer de jo en hulens masse penge.

Hvad er det for folk, der tager med på sådanne ture?

Det er nogle unge landmænd og andre pålidelige folk, som vi ved er til at stole på. De får 300 kroner om dagen plus omkostninger betalt. De bor, spiser og sover i togvognene sammen med dyrene hele vejen, til de når frem til bestemmelsesstedet. Og de fleste af dem kan slet ikke undvære det at rejse som en slags moderne cowboy. Når de først er kommet hjem, er de i de fleste tilfælde helt syge efter at komme af sted igen. Det kan jeg godt forstå. Jeg har selv prøvet det masser af gange.

Uden risiko

Jess Langhoff fortsætter: Han peger på brændevinsglasset. Drik det hellere, inden der kommer skind på. Og det gør vi så.

En anden dejlig ting ved at have med socialistiske lande at gøre er, at man handler med dem uden nogen som helst økonomisk risiko, siger han. Jeg sælger også dyr til andre lande rundt om i verden og har erfaringer nok for, at man skal være påpasselig med at få sine penge. Det behøver man slet ikke at tænke på i Østeuropa.

Når nu "Alca" har afleveret sin last i Klaipeda, sender vi papirerne til Moskva. Så går der kun kort tid, før pengene ligger på bordet. Akkurat det samme med Bulgarien. Det er staten, der køber, og det er staten, der betaler. Det kan godt være, at man kan komme af med 30 kreaturer til en eller anden spansk godsejer og få lidt mere for dem, end russerne vil give. Men det er langt mindre væsentligt end gode, solide aftagere, der også ved, hvad de vil på langt sigt, og det ved russerne og bulgarerne. Og forresten, så er de nogle hårde hunde og knaldende dygtige til at handle. Man går fejl i byen, hvis man tror, at de siger skidt med prisen, det er staten, der betaler.

Langhoff rejser sig op og farer ud af døren. Han har travlt. Land og Folks udsendte medarbejder farer efter. De sidste modvillige kvier trækkes over gaden fra karantænestationen til det ventende skib. Nogle af dem stritter ihærdigt imod og skal både trækkes forfra og skubbes bagi for at komme i bevægelse. En time efter er landgangen taget, og "Alca" glider ud gennem Kolding Havn med sin sortbrogede last nede og halmballer under presenninger på dækket og sommersolen ind fra styrbords.....

Morgenavisen Jyllands-Posten, 10.8.1997:

Vandbøfler strandet
Af Morten Jest

60 bulgarske vandbøfler, der skulle have været eksporteret til Australien, får nu Danmark som deres fremtidige hjem.

Bøflerne befinder sig foreløbigt på en gård ved Egtved i Jylland, indtil en eller flere landmænd vil aftage dem. Og interessen er stor. Vandbøflerne giver nemlig en meget fin og fed mælk, der egner sig glimrende til produktion af yoghurt og mozzarella-ost.

Til gengæld producerer bøflerne ikke så meget mælk som almindelige køer, fortæller eksportør Bertel Langhoff, Egtved. Han har handlet med kvæg siden 1956, så han ved, hvad han taler om.

At vandbøflerne er endt i Danmark, er noget af et tilfælde. På grund af de strenge veterinære krav er det forbudt at eksportere kvæg direkte fra Bulgarien til Australien. Dyrene skulle have været sendt via Singapore, men det har de australske, veterinære myndigheder også forbudt. Danmark er blandt de få lande, der kan opfylde australiernes krav. Bertel Langhoff påtog sig derfor at agere mellemmand for at gøre venner i Bulgarien en tjeneste.

Problemer med fly

Det har imidlertid været et problem at få de tre tyre og 57 kvier om bord i et fly til Australien. Det var meningen, at de 40 skulle have været sendt via Holland og Hawaii, men det blev heller ikke til noget. Så nu bliver hele samlingen altså i Danmark.

"Hele bestanden har bestået alle de veterinære prøver i Danmark, så det bliver overhovedet ikke noget problem at beholde dem i landet. Ganske vist skriger de som grise og ser lidt anderledes ud end almindelige køer, men det er attraktivt kvæg, der kan gå hen og blive populært på specialmarkedet," siger Bertel Langhoff.

Avisudklip, kun forsynet med datoen 20.12.1989:

Dansker hjem fra Bukarest
Af Gerhard Dall

Dansk forretningsmand opholdt sig i Bukarest i weekenden, men hørte intet om massakren i Timisoara. Det er svært at komme ind i Rumænien, men let at rejse ud, konstaterer han.

Den 70-årige kvægeksportør B. Langhoff kom som eneste dansker hjem fra den rumænske hovedstad Bukarest i aftes. "Bukarest er rolig. Der cirkulerer flere rygter end normalt, men jeg så ikke mere militær i gaderne eller i lufthavnen, end jeg plejer."

Sådan forklarede den 70-årige kvægeksportør B. Langhoff, Kolding, da han i aftes som den eneste dansker vendte hjem fra Bukarest. Han forlod Rumæniens hovedstad mandag eftermiddag med Austrian Airlines' daglige forbindelse via Wien. Han har rejst i Rumænien i 30 år og kom for fire dage siden ind i landet fra Bulgarien.

"Jeg mærkede, at det i øjeblikket er svært at rejse ind i Rumænien, men let at komme ud. Kontrollen ved ankomsten til Bukarests lufthavn tog 4-5 timer, men alt gik normalt, da jeg skulle hjem mandag eftermiddag. Jeg rejste på eget initiativ, fordi jeg var færdig med mine forretninger. De gik i øvrigt udmærket," sagde B. Langhoff.

Han opholdt sig hele tiden i Bukarest, også i weekenden, da massakren på demonstranter i Timisoara fandt sted.

"Det ligger 700 km fra Bukarest, og vi hørte intet om begivenhederne."

I forbindelse med sit arbejde rejser B. Langhoff hyppigt i Østeuropa. Han er ikke i tvivl om udviklingen i Rumænien: "Der vil ske det samme som i de øvrige østeuropæiske lande. Det går bare lidt langsommere. Ceausescu holder højst et halvt år endnu," vurderer kvægeksportøren.

B. Langhoff har planlagt at rejse til Rumænien næste gang i januar 90.

Men fra i går blev Rumænien lukket for alle udlændinge, medmindre de er erhvervsfolk, som kan bevise, at de er officielt indbudt til at forhandle i landet.

Januar 2005:

Godt en måned før sin død blev Bertel Langhoff interviewet til Weekendavisen af Poul Pilgaard Johnsen. Artiklens overskrift: "Da de skød Søren Stikker".

Nedenfor afskrift af mindeord bragt i avisen ved Bertel Hohlmann Langhoffs død i marts 2005:

"Mindeord

Bertel Langhoff, eksportør, Egtved, 83

Viggo Bentzon, kunstmaler, scenograf, Helsinge, skriver mindeord:

Bertel Langhoffs "Nom de Guerre" var "Jess". Under det var han kendt resten af sit liv. "Jess" var under besættelsen med i modstandsgruppen "Holger Danske". Han gjorde krigen med fra starten, til han og hans gruppe blev taget af Gestapo i efteråret 1944. De endte i Neuengamme og kom først hjem med de hvide busser ved krigens slutning, meget forkomne og udsultede. Hele hans liv var præget af disse oplevelser.

Bertel Langhoff ville være dyrlæge, men det satte krigen en stopper for. Efter krigen gik han dog ind i arbejdet med dyr. Han handlede med avlskreaturer. Først for Avlsdyr Export-Udvalget, senere for sig selv i firmaet "Scanbreed". Hans hovedområde var østlandene. Han var i øvrigt personlig ven af Præsident Tito.

Langhoff og familien boede en periode i Afrika. Det var midt i 1950erne, hvor han drev en kreaturfarm. Efter nogle år måtte familien vende tilbage til Danmark, da to af børnene blev alvorligt syge af malaria.

Han havde klæbehjerne og et unikt sprognemme. I sin pure ungdom rejste han rundt og reciterede klassikerne i landets forsamlingshuse. Han var en stor og rank mand med sine meningers mod, en rigtig hædersmand."

Bertel Hohlmann Langhoffs og Ingerlise Skriver Jønssons sidste fælles adresse: "Frødal", Ammitsbølvej 168, Egtved.

Familiebilleder

  Om Bertel:

• Fremstillet, 12.06.1921, Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt.

• FT-1925, 05.11.1925, "Enemark", Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn, matr. 45.

• FT-1930, 05.11.1930, "Enemark", Stenderupskov, Sønder Stenderup Sogn, matr. 45.

• Konfirmation, 14.04.1935, Sønder Stenderup Kirke, Sønder Stenderup Sogn, Nørre Tyrstrup Herred, Vejle Amt.

• FT-1940, 05.11.1940, Bæk, Vonsbæk Sogn, matr. 88 (Kildager 48). Side 135+136. Kolonialkommis hos detailhandler Ewald Olsson.

• Billede: Bæk, Vonsbæk Sogn.
Kommis hos købmand Ewald Olsson.

• Billede: Bæk, Vonsbæk Sogn.
Kommis hos købmand Ewald Olsson.

Bertel blev gift med Elsebeth Juel JØRGENSEN, datter af Svend Aage Juel JØRGENSEN og Kamma Elisabeth Fortmeier NIELSEN, den 31.12.1950 i Frederiksberg Slotskirke, Frederiksberg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Ægteskabet endte med skilsmisse. (Elsebeth Juel JØRGENSEN blev født den 26.05.1919 på Rigshospitalet, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, dåb den 26.06.1919 i Sankt Andreas Kirke, Sankt Andreas Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, døde den 06.08.2011 i Humlebæk og blev begravet den 11.08.2011 i Humlebæk.)

  Parnotater:

Opslag 37 viet.
Fritaget for lysning ifølge Kongelig Bevilling af 29.12.1950.
Attest fra borgmesteren 30.12.1950.

1950-54: Holger Danskesvej 82.
Senere Vodroffsvej 6.

Bertel blev derefter gift med Ingerlise Skriver JÖNSSON den 15.04.1992 i Egtved Kirke, Egtved Kommune, Vejle Amt. (Ingerlise Skriver JÖNSSON blev født den 15.06.1942 på Gl. Jernbanevej 18, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, dåb den 26.07.1942 i Lyngby Kirke, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, døde den 04.06.2011 på Sct. Maria Hospice, Vejle, Vejle Kommune, Region Syddanmark og blev begravet den 09.06.2011 på Sønder Stenderup Kirkegård, Sønder Stenderup, Kolding Kommune, Region Syddanmark.)

  Om Bertel og Ingerlise:

• Gravsted: Sønder Stenderup Kirkegård, Sønder Stenderup.